Parringer du ikke har lyst til at lave og hvorfor
Af Annbritt Jørgensen, Cavy Cats Opdræt
Du HAR IKKE lyst til at lave følgende:
Skimmel x skimmel
Dalmatiner x dalmatiner
Skimmel x dalmatiner
Det vil give lethale unger, også kaldet microthalmics.
Microthalmics er unger, der fødes med forskellige mangler. Det kan være manglende øjne, manglende tænder, manglende hørelse eller sågar manglende vigtige organer.
Det debateres en del om, hvorvidt skimmel x dalmatiner reelt giver lethale unger, fordi der findes forskellige teorier om, hvorledes det er det samme gen eller ej, men der er ingen der har haft lyst til at prøve, bla fordi det kan være svært at finde rene dalmatiner og skimmel linier, hvor der ikke er blandet skimmel ind i dalmatiner linierne og omvendt.
Du HAR IKKE lyst til at lave følgende:
Skimmel x skimmel
Dalmatiner x dalmatiner
Skimmel x dalmatiner
Det vil give lethale unger, også kaldet microthalmics.
Microthalmics er unger, der fødes med forskellige mangler. Det kan være manglende øjne, manglende tænder, manglende hørelse eller sågar manglende vigtige organer.
Det debateres en del om, hvorvidt skimmel x dalmatiner reelt giver lethale unger, fordi der findes forskellige teorier om, hvorledes det er det samme gen eller ej, men der er ingen der har haft lyst til at prøve, bla fordi det kan være svært at finde rene dalmatiner og skimmel linier, hvor der ikke er blandet skimmel ind i dalmatiner linierne og omvendt.
Microthalmic
Foto: Lee PetLee Collins
|
Microthalmic Foto: Lee PetLee Collins
|
De følgende parringer er harmløse, men for farvens skyld, har du ikke lyst til at lave dem alligevel, medmindre du har erfaringen til det:
Solid agouti med normal agouti
Normal agouti dominere over solid agouti genet og du vil ikke være i stand til at sige, om marsvinet I virkeligheden er solid agouti eller ej. Er dit mål primært at avle solid agouti, så par den med sortbaserede farver.
Tan med agouti eller gylden
Tan med agouti vil producer unger, hvor du ikke kan se, om de rent faktisk er tan eller ej, fordi agouti dominere over tan markeringerne og derfor vil skjule dem.
Tan med gylden kan producere fuldstændig gyldne unger hvor, igen, man ikke kan se om de har tan markeringer også, fordi markeringerne er samme farve som kropsfarven.
Par dem kun med sortbaserede farver.
Hvis den tan bærer gen for enten hvid eller buff, så lad være med at parre den med en hvid, en crème eller en buff også, fordi igen, det kan producer hvid, crème eller buff marsvin, hvor du ikke kan se, om de rent faktisk har fox eller otter markeringer, fordi markeringerne vil have samme farve som marsvinets kropsfarve.
Otter/fox med hvid, crème, buff, gylden eller agouti
Med agouti er det samme grund som hos tan. Det skjuler markeringerne.
Med hvid, crème, buff og gylden er det, det samme også. Du risikere at producere hvid, creme, buff og gylden afkom, hvor du ikke kan se, om de har markeringer, fordi markeringerne er samme farve som kropsfarven.
En anden grund til ikke at parre tan/otter/fox med gylden/buff/cream/white er, at medmindre du kender stamtavlen 100%, så kan du ikke være sikker på, om disse farver muligvis er skjult agouti.
Brug farver hvor du er sikker på, der ikke er nogen risiko for, at de er agoutibaserede, så som: Sort, zobel, sepia, chokolade, lilla, beige, skiffergrå, carob osv.
Avl af racerene dyr:
Når vi taler avl af korthårede racer, som på udstilling bedømmes på farve, så er det aldrig en god ide at parre mørke dyr med lyse dyr, da du så får avlet et e ind i dine linier af EE dyr, hvilket senere kan komme til udtryk som lyse pletter på dyrene eller sågar helt lyse dyr, hvilket sjældent er en god ide i linier af mørke racedyr.
Og så en myth buster:
Satin x satin GIVER IKKE lethale unger!!!
Hvad det gør er, at hvis du parrer satin med satin I alt for mange generationer, så vil afkommet blive små og skravlede og derfor mere tilbøjelige til at få satin syge/kalkmangel, som oftest opleves hos drægtige eller diegivende satin hunner. Derfor foretrækker mange opdrættere at bruge satin bærer hunner. Det opleves også, at levealderen nedsættes ved brug af for mange satiner i linierne.
Dette er også nogle grunde til, hvorfor stamtavler er vigtige. Hvordan vil du ellers kunne se, om dit fuldstændigt hvide marsvin i virkeligheden er skimmel? Eller om dit satin marsvin er ud af mange generationer af satin med satin parringer? At holde styr på sine stamtavler kan forhindre en masse skad fra at ske i parringer som disse.
Når det kommer til skinnyer, er der ligeledes parringer, man ikke bør lave:
Skinnybærer x almindeligt marsvin
Skinnybærer x skinnybærer
Skinny/Skinnybærer x satin/satinbærer
Skinnybærer x almindeligt marsvin og skinnybærer x skinnybærer bør man holde sig langt væk fra at lave, da man ikke vil kunne se, hvilke unger, der rent faktisk bærer skinnygenet og hvilke, der ikke gør.
Skinnybærer x almindeligt marsvin vil man få 50% almindelige marsvin og 50% skinnybærere, men man vil ikke kunne se forskel på dem. De vil alle bare ligne almindelige marsvin. Derfor mister man pludselig overblikket over, hvor skinnygenet er henne.
Det samme gælder skinnybærer x skinnybærer, hvor man vil få 25% almindelige marsvin, 50% skinnybærere og 25% skinny, men hvor man ikke vil kunne se, hvilke af ungerne med pels, som reelt bærer skinnygenet.
Skinny x satin ønsker man ikke at parre sammen, da skinnyen i forvejen er en lidt skrøbelig race, som det ikke er ønskværdigt at gøre endnu skrøbeligere, ved også at tilføre satin genet og dermed tilføre risikoen for satin sygen.
Lav KUN følgende parringer, når det kommer til skinny:
Skinny x almindelige marsvin = 100% bærere, kan med fordel bruges til at forbedre typen på skinnyerne i efterfølgende generationer
Skinny x skinnybærer = 50% skinny og 50% skinnybærere. Dette er den OPTIMALE parring i skinnyavl, og den, man oftest bør benytte sig af, hvis ens mål er, at fremavle sunde skinnyer med længere levetid.
Skinny x skinny = 100% skinny. Det KAN man godt gøre. Man bør bare ikke gøre det i for mange generationer. I USA er der opdrættere, der har ødelagt deres skinny linjer ved konsekvent at nægte at bruge bærere i deres avl. Det har fremprovokeret en hudlidelse i nogle skinny linjer derovre, hvor skinnyen klør sig selv til blods, uden man kan gøre noget for at helbrede den.
Solid agouti med normal agouti
Normal agouti dominere over solid agouti genet og du vil ikke være i stand til at sige, om marsvinet I virkeligheden er solid agouti eller ej. Er dit mål primært at avle solid agouti, så par den med sortbaserede farver.
Tan med agouti eller gylden
Tan med agouti vil producer unger, hvor du ikke kan se, om de rent faktisk er tan eller ej, fordi agouti dominere over tan markeringerne og derfor vil skjule dem.
Tan med gylden kan producere fuldstændig gyldne unger hvor, igen, man ikke kan se om de har tan markeringer også, fordi markeringerne er samme farve som kropsfarven.
Par dem kun med sortbaserede farver.
Hvis den tan bærer gen for enten hvid eller buff, så lad være med at parre den med en hvid, en crème eller en buff også, fordi igen, det kan producer hvid, crème eller buff marsvin, hvor du ikke kan se, om de rent faktisk har fox eller otter markeringer, fordi markeringerne vil have samme farve som marsvinets kropsfarve.
Otter/fox med hvid, crème, buff, gylden eller agouti
Med agouti er det samme grund som hos tan. Det skjuler markeringerne.
Med hvid, crème, buff og gylden er det, det samme også. Du risikere at producere hvid, creme, buff og gylden afkom, hvor du ikke kan se, om de har markeringer, fordi markeringerne er samme farve som kropsfarven.
En anden grund til ikke at parre tan/otter/fox med gylden/buff/cream/white er, at medmindre du kender stamtavlen 100%, så kan du ikke være sikker på, om disse farver muligvis er skjult agouti.
Brug farver hvor du er sikker på, der ikke er nogen risiko for, at de er agoutibaserede, så som: Sort, zobel, sepia, chokolade, lilla, beige, skiffergrå, carob osv.
Avl af racerene dyr:
Når vi taler avl af korthårede racer, som på udstilling bedømmes på farve, så er det aldrig en god ide at parre mørke dyr med lyse dyr, da du så får avlet et e ind i dine linier af EE dyr, hvilket senere kan komme til udtryk som lyse pletter på dyrene eller sågar helt lyse dyr, hvilket sjældent er en god ide i linier af mørke racedyr.
Og så en myth buster:
Satin x satin GIVER IKKE lethale unger!!!
Hvad det gør er, at hvis du parrer satin med satin I alt for mange generationer, så vil afkommet blive små og skravlede og derfor mere tilbøjelige til at få satin syge/kalkmangel, som oftest opleves hos drægtige eller diegivende satin hunner. Derfor foretrækker mange opdrættere at bruge satin bærer hunner. Det opleves også, at levealderen nedsættes ved brug af for mange satiner i linierne.
Dette er også nogle grunde til, hvorfor stamtavler er vigtige. Hvordan vil du ellers kunne se, om dit fuldstændigt hvide marsvin i virkeligheden er skimmel? Eller om dit satin marsvin er ud af mange generationer af satin med satin parringer? At holde styr på sine stamtavler kan forhindre en masse skad fra at ske i parringer som disse.
Når det kommer til skinnyer, er der ligeledes parringer, man ikke bør lave:
Skinnybærer x almindeligt marsvin
Skinnybærer x skinnybærer
Skinny/Skinnybærer x satin/satinbærer
Skinnybærer x almindeligt marsvin og skinnybærer x skinnybærer bør man holde sig langt væk fra at lave, da man ikke vil kunne se, hvilke unger, der rent faktisk bærer skinnygenet og hvilke, der ikke gør.
Skinnybærer x almindeligt marsvin vil man få 50% almindelige marsvin og 50% skinnybærere, men man vil ikke kunne se forskel på dem. De vil alle bare ligne almindelige marsvin. Derfor mister man pludselig overblikket over, hvor skinnygenet er henne.
Det samme gælder skinnybærer x skinnybærer, hvor man vil få 25% almindelige marsvin, 50% skinnybærere og 25% skinny, men hvor man ikke vil kunne se, hvilke af ungerne med pels, som reelt bærer skinnygenet.
Skinny x satin ønsker man ikke at parre sammen, da skinnyen i forvejen er en lidt skrøbelig race, som det ikke er ønskværdigt at gøre endnu skrøbeligere, ved også at tilføre satin genet og dermed tilføre risikoen for satin sygen.
Lav KUN følgende parringer, når det kommer til skinny:
Skinny x almindelige marsvin = 100% bærere, kan med fordel bruges til at forbedre typen på skinnyerne i efterfølgende generationer
Skinny x skinnybærer = 50% skinny og 50% skinnybærere. Dette er den OPTIMALE parring i skinnyavl, og den, man oftest bør benytte sig af, hvis ens mål er, at fremavle sunde skinnyer med længere levetid.
Skinny x skinny = 100% skinny. Det KAN man godt gøre. Man bør bare ikke gøre det i for mange generationer. I USA er der opdrættere, der har ødelagt deres skinny linjer ved konsekvent at nægte at bruge bærere i deres avl. Det har fremprovokeret en hudlidelse i nogle skinny linjer derovre, hvor skinnyen klør sig selv til blods, uden man kan gøre noget for at helbrede den.