Om farverne
Rød og gylden
Af Claus E. Füssel, Olympias Opdræt
I artiklen, OM FARVERNE: BUFF, CREME, SAFRAN & LEMON (*1) , præsenterede jeg det problem, der er ved at kende forskel på disse farver. Denne gang handler det om en problemstilling der er mindst lige så svær: Hvad er forskellen på farverne Rød og Gylden? Emnet har denne gang været noget sværere for mig at skrive om, fordi det ligger mig så meget mere nært, da jeg selv er opdrætter af marsvin der er gyldne. Derfor har det været svært at være objektiv.
Lad mig til at indlede med fortælle om en oplevelse jeg havde til nordisk 2002 i Stockholm. Maria, fra Llyn Dinas opdræt, og jeg vandrede rundt og kiggede på de meget flotte Gyldne marsvin der var udstillede, og så pludselig en vi umiddelbart synes så Gylden ud. Vi spurgte ejeren og den var Rød. Vi gik da hen til en svensk opdrætter der har avlet gyldne længe og spurgte hende: er dette marsvin Gyldent eller Rødt? Hun svarede at den var Rød. Da vi spurgte om hvordan hun vidste det sagde hun: Det kan man se på typen, den er helt speciel. Det var altså ikke på pelsfarven alene hun skelnede den fra de Gyldne. I min verden, dengang, virkede det helt absurd at en farve kunne afgøres af andet end pelsfarven på marsvinet. Det er mit håb at læseren vil forstå denne forklaring efter de har læst resten af artiklen.
FARVERNE
I det følgende vil jeg beskrive to definitioner af hvad forskellen på Rød & Gylden er. Den ene af disse er den genetiske forskel og den anden er en nuance forskel. Begge farver har det tilfælles at de bedst beskrives som værende brunlige eller rødlige.
Der er en ting der skal nævnes inden der kigges nærmere på farve genetikken: øjenfarven. Farven Rød findes ikke med røde øjne, og alle Røde har derfor mørke øjne (*2). For farven Gylden er det anderledes. Her findes farven Gylden både med røde og mørke øjne. De defineres også som hver sin race og udstilles som hver sin race. På det danske fagsprog kaldes de to versioner af Gylden for henholdsvis Gylden Mø. og Gylden Rø. På engelsk bruges ofte forkortelsen D/E for mørkøjede og P/E for rødøjede. Selv vælger jeg at skrive det på den sidste måde.
At der ikke findes Røde marsvin med røde øjne gør også at det ikke er et problem at genkende om et marsvin er Rødt eller Gyldent hvis det har røde øjne. Et sådan marsvin kan kun være Gylden P/E. Problemet ligger derfor i at kende forskel på Farven Rød og Gylden D/E.
I artiklen, OM FARVERNE: BUFF, CREME, SAFRAN & LEMON (*1) , præsenterede jeg det problem, der er ved at kende forskel på disse farver. Denne gang handler det om en problemstilling der er mindst lige så svær: Hvad er forskellen på farverne Rød og Gylden? Emnet har denne gang været noget sværere for mig at skrive om, fordi det ligger mig så meget mere nært, da jeg selv er opdrætter af marsvin der er gyldne. Derfor har det været svært at være objektiv.
Lad mig til at indlede med fortælle om en oplevelse jeg havde til nordisk 2002 i Stockholm. Maria, fra Llyn Dinas opdræt, og jeg vandrede rundt og kiggede på de meget flotte Gyldne marsvin der var udstillede, og så pludselig en vi umiddelbart synes så Gylden ud. Vi spurgte ejeren og den var Rød. Vi gik da hen til en svensk opdrætter der har avlet gyldne længe og spurgte hende: er dette marsvin Gyldent eller Rødt? Hun svarede at den var Rød. Da vi spurgte om hvordan hun vidste det sagde hun: Det kan man se på typen, den er helt speciel. Det var altså ikke på pelsfarven alene hun skelnede den fra de Gyldne. I min verden, dengang, virkede det helt absurd at en farve kunne afgøres af andet end pelsfarven på marsvinet. Det er mit håb at læseren vil forstå denne forklaring efter de har læst resten af artiklen.
FARVERNE
I det følgende vil jeg beskrive to definitioner af hvad forskellen på Rød & Gylden er. Den ene af disse er den genetiske forskel og den anden er en nuance forskel. Begge farver har det tilfælles at de bedst beskrives som værende brunlige eller rødlige.
Der er en ting der skal nævnes inden der kigges nærmere på farve genetikken: øjenfarven. Farven Rød findes ikke med røde øjne, og alle Røde har derfor mørke øjne (*2). For farven Gylden er det anderledes. Her findes farven Gylden både med røde og mørke øjne. De defineres også som hver sin race og udstilles som hver sin race. På det danske fagsprog kaldes de to versioner af Gylden for henholdsvis Gylden Mø. og Gylden Rø. På engelsk bruges ofte forkortelsen D/E for mørkøjede og P/E for rødøjede. Selv vælger jeg at skrive det på den sidste måde.
At der ikke findes Røde marsvin med røde øjne gør også at det ikke er et problem at genkende om et marsvin er Rødt eller Gyldent hvis det har røde øjne. Et sådan marsvin kan kun være Gylden P/E. Problemet ligger derfor i at kende forskel på Farven Rød og Gylden D/E.
| Mørke Øjne | Røde Øjne |
| Rød | - |
| Gylden DE | Gylden PE |
Tabel tekst:
Mulige øjenfarver for Røde og Gyldne marsvin. Bemærk at Røde marsvin ikke kan have røde øjne
For at en farve kan standardiseres, er det normalt nødvendigt, at den er beskrevet genetisk. Det er alle de tre farver: Gylden P/E, Gylden D/E og Rød. De to sidste farver er, ikke overraskende, meget tæt beslægtet med hinanden. Det er trods alt dem der er størst problemer med at kende fra hinanden. Farven Rød er det der kaldes Sort baseret, mens Gylden er Chokolade baseret. (*3)
En måde at tænke på forskellen på at et marsvin er Sort baseret eller Chokolade baseret er at se marsvinene for sig som værende farvelagt ad to omgange. Først fik de et lag farve, som vi kan kalde grundfarven, eller baseringen. Derefter fik de deres egentlige farve, i vores tilfælde er den brunlige/rødlige farve. Dem der kender til maling vil vide at mørkere grundfarver også giver et mørkere resultat. Det samme gælder også for marsvin, mørkere basisfarve giver en mørkere pelsfarve på marsvinet.
I forbindelse med avl kan det beskrives på en lidt anden måde. En måde at finde ud af om ens marsvin er Sort baseret eller Chokolade baseret, er at parre det med en ensfarvet Chokolade. Hvis der kommer blot én ensfarvet Sort ud af sådan en parring, er marsvinet Sort baseret, og marsvinet er Rødt. Kommer der ikke kun sorte unger men også chokolade unger, er marsvinet Sort baseret, men bærer på Chokolade. Hvis der kun kommer Chokolade afkom, så er der god sandsynlighed for at marsvinet er Chokolade baseret, og dermed Gyldent.(*4)
En Gylden P/E behøver ikke at være Chokolade baseret for at være en Gylden P/E. Her er det nok at øjenfarven er rød. Marsvinet er dog et bedre racemarsvin hvis den er Chokolade baseret.
Mulige øjenfarver for Røde og Gyldne marsvin. Bemærk at Røde marsvin ikke kan have røde øjne
For at en farve kan standardiseres, er det normalt nødvendigt, at den er beskrevet genetisk. Det er alle de tre farver: Gylden P/E, Gylden D/E og Rød. De to sidste farver er, ikke overraskende, meget tæt beslægtet med hinanden. Det er trods alt dem der er størst problemer med at kende fra hinanden. Farven Rød er det der kaldes Sort baseret, mens Gylden er Chokolade baseret. (*3)
En måde at tænke på forskellen på at et marsvin er Sort baseret eller Chokolade baseret er at se marsvinene for sig som værende farvelagt ad to omgange. Først fik de et lag farve, som vi kan kalde grundfarven, eller baseringen. Derefter fik de deres egentlige farve, i vores tilfælde er den brunlige/rødlige farve. Dem der kender til maling vil vide at mørkere grundfarver også giver et mørkere resultat. Det samme gælder også for marsvin, mørkere basisfarve giver en mørkere pelsfarve på marsvinet.
I forbindelse med avl kan det beskrives på en lidt anden måde. En måde at finde ud af om ens marsvin er Sort baseret eller Chokolade baseret, er at parre det med en ensfarvet Chokolade. Hvis der kommer blot én ensfarvet Sort ud af sådan en parring, er marsvinet Sort baseret, og marsvinet er Rødt. Kommer der ikke kun sorte unger men også chokolade unger, er marsvinet Sort baseret, men bærer på Chokolade. Hvis der kun kommer Chokolade afkom, så er der god sandsynlighed for at marsvinet er Chokolade baseret, og dermed Gyldent.(*4)
En Gylden P/E behøver ikke at være Chokolade baseret for at være en Gylden P/E. Her er det nok at øjenfarven er rød. Marsvinet er dog et bedre racemarsvin hvis den er Chokolade baseret.
| Parring | - | - | Afkommet |
| Chokoladebaseret | x | Chokoladebaseret | Chokoladebaseret |
| Chokoladebaseret | x | Sortbaseret | Sortbaseret* |
| Sortbaseret | x | Sortbaseret | Sortbaseret* |
* Hvis der blandt afkommet er bare ét Chokolade baserede marsvin så var de Sort Baserede marsvin ikke renavlede.
Tabel tekst:
Resultater af parringer efter basering. Som det kan ses kan parringer uden omtanke nemt føre til at ens marsvin bliver sort baserede.
Hvis sort basering i ovenstående læses som Rød, og Chokolade basering læses som Gylden, så kan det ses at en parring mellem en Gylden og en Rød vil give en Rød. Derfor skal der ikke foretages parringer mellem en Gylden og en Rød uden en form for udavl, hvorved de Gyldne igen bliver chokolade baserede.
Farver som Gylden, Buff, Safran, Creme, Lemon og Hvid børe alle være chokolade baserede for at være gode racedyr. Dermed er Rød den eneste lyse farve der er sort baseret. I England tales der dog om at gøre Buff Sort baseret for nemmere at kunne kende dem fra Creme.
Heldigvis er det ikke nødvendigt at parre sit gyldne/røde marsvin med en ensfarvet chokolade for at finde ud af hvilken farve den er. (Eller skrælle det øverste lag maling af, hvis man kunne det). Der er visse kendetegn som viser sig på marsvinets hudområder.
Med hudområder mener jeg ikke kun ørerne, som normalt er det der undersøges for at se forskel. Hudområderne er ørerne, poternes trædepuder, øjeomgivelser og næsebor. Er disse områder hudfarvede, eller samme farve som marsvinets pels, er den Chokolade baseret, og dermed Gyldent. Er de kulsorte, er marsvinet Sort baseret og dermed Rødt.
PRAKSIS: Et Dilemma
I en perfekt verden burde det nu være nemt at kende forskel på om ens marsvin er Rødt eller Gyldent. Kig først på øjenfarve: er de røde er den Gylden. Er de mørke, kig på hudområderne, er de Sorte, er den rød, ellers er den gylden. Det er da meget simpelt!
Af ren nysgerrighed kiggede jeg, mens jeg arbejdede med denne artikel, på vores marsvin for at se om vores gyldne havde lyse ører. Det var der to der havde, men ingen af dem bruger vi i vores avl. Den ene har en alt for lys pelsfarve til at kunne gøre sig gældende. Den anden er pænt mørk, af en Gylden P/E, men lider af en arvelig sygdom og er derfor ikke et avlsemne.
Der findes heldigvis andre gyldne opdrættere og mange af dem har internet sider. Her var der mange billeder af Gyldne marsvin. Desværre fandt jeg ikke én eneste der var mørkøjet og havde lyse ører. Der var ellers mange SCH i blandt dem jeg kiggede på. Desværre så jeg ingen billeder af danske champions der var Gyldne D/E, men jeg ved, at de findes. Det virkede umiddelbart lidt mystisk, at de svenske marsvin skulle være champions, hvis de var udstillet som Gyldne men egentligt var Røde.
Jeg kiggede herefter på vores danske udstillinger, og fandt her kun én der havde lyse ører. Den kom op mod en der havde mørke ører, og jeg tænkte: så er sagen klar, den med de lyse ører må vinde. Det gjorde den dog ikke! Var genetikken gået galt i byen? Artikel blev derfor udskudt indtil jeg kunne komme med et svar.
PRAKSIS: Nuancer
Der findes som jeg nævnte i begyndelsen af denne artikel en anden måde at skelne imellem farverne Gylden og Rød. Denne metode, at se på selve pelsens nuance, er sandsynligvis opstået som følge af praksis i forbindelse med udstillinger.
Det er muligt at tænke på de Gyldne farverne og Rød som liggende på en farveskala, hvor der ses på pelsfarve. En sådan farveskala ville placerer farven Rød som værende mørkere end farven Gylden D/E, som så igen vil være mørkere end Gylden P/E. Denne rækkefølge af farverne er de fleste nordiske dommere enige om.
Tabel tekst:
Resultater af parringer efter basering. Som det kan ses kan parringer uden omtanke nemt føre til at ens marsvin bliver sort baserede.
Hvis sort basering i ovenstående læses som Rød, og Chokolade basering læses som Gylden, så kan det ses at en parring mellem en Gylden og en Rød vil give en Rød. Derfor skal der ikke foretages parringer mellem en Gylden og en Rød uden en form for udavl, hvorved de Gyldne igen bliver chokolade baserede.
Farver som Gylden, Buff, Safran, Creme, Lemon og Hvid børe alle være chokolade baserede for at være gode racedyr. Dermed er Rød den eneste lyse farve der er sort baseret. I England tales der dog om at gøre Buff Sort baseret for nemmere at kunne kende dem fra Creme.
Heldigvis er det ikke nødvendigt at parre sit gyldne/røde marsvin med en ensfarvet chokolade for at finde ud af hvilken farve den er. (Eller skrælle det øverste lag maling af, hvis man kunne det). Der er visse kendetegn som viser sig på marsvinets hudområder.
Med hudområder mener jeg ikke kun ørerne, som normalt er det der undersøges for at se forskel. Hudområderne er ørerne, poternes trædepuder, øjeomgivelser og næsebor. Er disse områder hudfarvede, eller samme farve som marsvinets pels, er den Chokolade baseret, og dermed Gyldent. Er de kulsorte, er marsvinet Sort baseret og dermed Rødt.
PRAKSIS: Et Dilemma
I en perfekt verden burde det nu være nemt at kende forskel på om ens marsvin er Rødt eller Gyldent. Kig først på øjenfarve: er de røde er den Gylden. Er de mørke, kig på hudområderne, er de Sorte, er den rød, ellers er den gylden. Det er da meget simpelt!
Af ren nysgerrighed kiggede jeg, mens jeg arbejdede med denne artikel, på vores marsvin for at se om vores gyldne havde lyse ører. Det var der to der havde, men ingen af dem bruger vi i vores avl. Den ene har en alt for lys pelsfarve til at kunne gøre sig gældende. Den anden er pænt mørk, af en Gylden P/E, men lider af en arvelig sygdom og er derfor ikke et avlsemne.
Der findes heldigvis andre gyldne opdrættere og mange af dem har internet sider. Her var der mange billeder af Gyldne marsvin. Desværre fandt jeg ikke én eneste der var mørkøjet og havde lyse ører. Der var ellers mange SCH i blandt dem jeg kiggede på. Desværre så jeg ingen billeder af danske champions der var Gyldne D/E, men jeg ved, at de findes. Det virkede umiddelbart lidt mystisk, at de svenske marsvin skulle være champions, hvis de var udstillet som Gyldne men egentligt var Røde.
Jeg kiggede herefter på vores danske udstillinger, og fandt her kun én der havde lyse ører. Den kom op mod en der havde mørke ører, og jeg tænkte: så er sagen klar, den med de lyse ører må vinde. Det gjorde den dog ikke! Var genetikken gået galt i byen? Artikel blev derfor udskudt indtil jeg kunne komme med et svar.
PRAKSIS: Nuancer
Der findes som jeg nævnte i begyndelsen af denne artikel en anden måde at skelne imellem farverne Gylden og Rød. Denne metode, at se på selve pelsens nuance, er sandsynligvis opstået som følge af praksis i forbindelse med udstillinger.
Det er muligt at tænke på de Gyldne farverne og Rød som liggende på en farveskala, hvor der ses på pelsfarve. En sådan farveskala ville placerer farven Rød som værende mørkere end farven Gylden D/E, som så igen vil være mørkere end Gylden P/E. Denne rækkefølge af farverne er de fleste nordiske dommere enige om.
Det virker forkert at skulle sige at et Rødt marsvin kan være lysere end et Gyldent. Derfor er der en tendens til, hos nogle avlere og dommere, at se igennem fingre med hudfarve, og kigger mere på pelsfarve. Lyse marsvin der har en tendens til at have sorte ører, men ikke er helt kulsorte ører, kan derfor få gode resultater hos nogle dommere. Standarden tillader faktisk indirekte disse let mørke ører.
"Gylden: […] Hud lyserød eller matchende pelsfarven. Fradrag for mørke ørerande." (Dansk Marsvinestandard, April 2001, s. 15)
Den samme formulering kan findes i den Engelsk Standard, har jeg fået at vide. Sådanne mørke ørerande kan findes hos f.eks. Creme farvede marsvin. De er et tegn på at marsvinet er Sort baseret og evt. bærer på chokolade. Tidligere var det meget almindeligt at Gyldne også kunne få den slags ørerande, men i dag er det sjældent. Årsagen kan, ifølge Mette Lybeck Rueløkke, være at Gyldne marsvin har fået en mørkere pelsnuance. I dag har ørerne mere en tendens til at få en dunkel grålig mørk nuance.
Dette er altså en forklaring på hvorfor marsvin der var Røde (ifølge den genetiske model) kunne klare sig godt som Gyldne D/E. Det der kan betegnes som dårlige Røde marsvin, kan klare sig godt som Gyldne D/E.
PRAKSIS: Sverige & Typer
For tiden foregår der en del import af marsvin fra udlandet, og især fra Sverige. I år (2003) blev en ny marsvine standard indført i Sverige. Den mest relevante af de ændringer der er mht. farverne Gylden og Rød er at farven Gylden nu er tilladt med mørke, dog ikke sorte ører. Denne ændring i standarden er begyndelsen til et svar på hvorfor marsvin der ikke er Chokolade baserede, men Sort baserede (bærende på Chokolade) kan opnå gode resultater.
Generelt kan der være ret stor forskel på hvilken nuance, der ønskes af en bestemt farve i forskellige lande. I Sverige ønskes generelt en noget mørkere nuance hos Gyldne end i Danmark. Efterhånden er der mange af de svenske gyldne der har fået en dyb og flot nuance der lægger tæt op ad farven Rød. Dermed er problemet at skelne mellem de to farver Rød og Gyldent mere udtalt. Hvordan skelner de så? Det er så her marsvinets type kommer ind i billedet.
Tit herhjemme tales der om, at der er nogle egenskaber, der går igen hos de forskellige marsvine racer. Ensfarvede Sorte skulle være dumme, Sølvagoutier store og Abyssiniere have et iltert temperament. Ensfarvede røde skulle, på samme måde, have en dårlig type. Deres ører sidder på en sådan måde at der nærmest kommer en fordybning imellem ørerne, en slags rynke. De får også et fladt område et stykke op ad næsen, hvor folden begynder.
Selv er jeg skeptisk overfor om det er muligt at tillægge en farve skylden for forskellige træk ved et marsvin, der ikke har noget med farven som sådan at gøre. Jeg skelner meget kraftigt imellem egenskaber ved en bestemt linie, der er blevet avlet efter, og ved selve racen. Der er afgjort noget om snakken at marsvin fra de nuværende avlslinier, hvor farven Rød stammer fra, alle har denne meget bestemte type. Om det er en egenskab ved racen eller linien er derimod et åbent spørgsmål.
Lad os slå fast at det i dag (2003), er muligt at se om et marsvin et eller andet sted har en ensfarvet Rød i sin stamtavle på denne måde. Dette slægtskab, mener jeg dog ikke, skulle gøre marsvinet rødt. Jeg er af den holdning, at det ikke er muligt at bestemme et marsvins farve, uden at se på dets pelsfarve og hudområder.
Fra et svensk synspunkt giver det god mening at skelne imellem Gyldne og Røde ved at se på typen. Især fordi nuance forskellen imellem Gyldne og Røde er så meget mindre end i Danmark. Det var altså derfor, den svenske opdrætter, i indledning til denne artikel, sagde at marsvinet var Rødt, og ikke Gyldent. Retfærdigvis skal det siges at svenskerne også skelner imellem Gylden og Rød, ved at se på om marsvinet er "for flammende". Der er desuden svenske dommere der mener at gyldne bør være chokoladebaserede.
Selv foretrækker jeg, at der er en klar forskel i nuancen mellem en Gylden og en Rød. Gyldne bør være en farvenuance, der ligger et sted midt imellem Buff og Rød. En Gylden skal ikke være for gullig, og heller ikke være for rødlig. En rød netop bør være rødlig og flammende i farven. Vi bør dog også tage hensyn til standarden i vores nabolande. Dette siger jeg fordi de nordiske lande har tradition for en årlig fælles udstilling; Det Nordiske Mesterskab. Bliver vores standarder for forskellige kan denne tradition ophøre med at eksisterer.
STAMBOGSFØRING & AVL
Når det kommer til stambogsføring af Gyldne og Røde, mener jeg at det er meget vigtigt at stambogsføre rigtigt, eller i det mindste at stambogsføre med den bagtanke, hvilke af de to racer vil den klare sig bedst som. I dag er det lidt rodet, hvad der er stambogsført som hvilken farve. Der findes Gyldne med lyseører der er stambogsført som Røde og meget mørke Gyldne med kulsorte ører der er stambogsført som Gyldne, der egentligt bør være Røde.
Tidligere i denne artikel står der to metoder der ofte bruges til at bedømme hvilken farve der er Gylden (D/E) og hvilken farve der er Rød. Den ene metode handler om at se på marsvinets hudområder. Den anden at se på pelsens nuance. Jeg mener selv at begge ting skal tages i betragtning når marsvinet skal farvebedømmes.
"Gylden: […] Hud lyserød eller matchende pelsfarven. Fradrag for mørke ørerande." (Dansk Marsvinestandard, April 2001, s. 15)
Den samme formulering kan findes i den Engelsk Standard, har jeg fået at vide. Sådanne mørke ørerande kan findes hos f.eks. Creme farvede marsvin. De er et tegn på at marsvinet er Sort baseret og evt. bærer på chokolade. Tidligere var det meget almindeligt at Gyldne også kunne få den slags ørerande, men i dag er det sjældent. Årsagen kan, ifølge Mette Lybeck Rueløkke, være at Gyldne marsvin har fået en mørkere pelsnuance. I dag har ørerne mere en tendens til at få en dunkel grålig mørk nuance.
Dette er altså en forklaring på hvorfor marsvin der var Røde (ifølge den genetiske model) kunne klare sig godt som Gyldne D/E. Det der kan betegnes som dårlige Røde marsvin, kan klare sig godt som Gyldne D/E.
PRAKSIS: Sverige & Typer
For tiden foregår der en del import af marsvin fra udlandet, og især fra Sverige. I år (2003) blev en ny marsvine standard indført i Sverige. Den mest relevante af de ændringer der er mht. farverne Gylden og Rød er at farven Gylden nu er tilladt med mørke, dog ikke sorte ører. Denne ændring i standarden er begyndelsen til et svar på hvorfor marsvin der ikke er Chokolade baserede, men Sort baserede (bærende på Chokolade) kan opnå gode resultater.
Generelt kan der være ret stor forskel på hvilken nuance, der ønskes af en bestemt farve i forskellige lande. I Sverige ønskes generelt en noget mørkere nuance hos Gyldne end i Danmark. Efterhånden er der mange af de svenske gyldne der har fået en dyb og flot nuance der lægger tæt op ad farven Rød. Dermed er problemet at skelne mellem de to farver Rød og Gyldent mere udtalt. Hvordan skelner de så? Det er så her marsvinets type kommer ind i billedet.
Tit herhjemme tales der om, at der er nogle egenskaber, der går igen hos de forskellige marsvine racer. Ensfarvede Sorte skulle være dumme, Sølvagoutier store og Abyssiniere have et iltert temperament. Ensfarvede røde skulle, på samme måde, have en dårlig type. Deres ører sidder på en sådan måde at der nærmest kommer en fordybning imellem ørerne, en slags rynke. De får også et fladt område et stykke op ad næsen, hvor folden begynder.
Selv er jeg skeptisk overfor om det er muligt at tillægge en farve skylden for forskellige træk ved et marsvin, der ikke har noget med farven som sådan at gøre. Jeg skelner meget kraftigt imellem egenskaber ved en bestemt linie, der er blevet avlet efter, og ved selve racen. Der er afgjort noget om snakken at marsvin fra de nuværende avlslinier, hvor farven Rød stammer fra, alle har denne meget bestemte type. Om det er en egenskab ved racen eller linien er derimod et åbent spørgsmål.
Lad os slå fast at det i dag (2003), er muligt at se om et marsvin et eller andet sted har en ensfarvet Rød i sin stamtavle på denne måde. Dette slægtskab, mener jeg dog ikke, skulle gøre marsvinet rødt. Jeg er af den holdning, at det ikke er muligt at bestemme et marsvins farve, uden at se på dets pelsfarve og hudområder.
Fra et svensk synspunkt giver det god mening at skelne imellem Gyldne og Røde ved at se på typen. Især fordi nuance forskellen imellem Gyldne og Røde er så meget mindre end i Danmark. Det var altså derfor, den svenske opdrætter, i indledning til denne artikel, sagde at marsvinet var Rødt, og ikke Gyldent. Retfærdigvis skal det siges at svenskerne også skelner imellem Gylden og Rød, ved at se på om marsvinet er "for flammende". Der er desuden svenske dommere der mener at gyldne bør være chokoladebaserede.
Selv foretrækker jeg, at der er en klar forskel i nuancen mellem en Gylden og en Rød. Gyldne bør være en farvenuance, der ligger et sted midt imellem Buff og Rød. En Gylden skal ikke være for gullig, og heller ikke være for rødlig. En rød netop bør være rødlig og flammende i farven. Vi bør dog også tage hensyn til standarden i vores nabolande. Dette siger jeg fordi de nordiske lande har tradition for en årlig fælles udstilling; Det Nordiske Mesterskab. Bliver vores standarder for forskellige kan denne tradition ophøre med at eksisterer.
STAMBOGSFØRING & AVL
Når det kommer til stambogsføring af Gyldne og Røde, mener jeg at det er meget vigtigt at stambogsføre rigtigt, eller i det mindste at stambogsføre med den bagtanke, hvilke af de to racer vil den klare sig bedst som. I dag er det lidt rodet, hvad der er stambogsført som hvilken farve. Der findes Gyldne med lyseører der er stambogsført som Røde og meget mørke Gyldne med kulsorte ører der er stambogsført som Gyldne, der egentligt bør være Røde.
Tidligere i denne artikel står der to metoder der ofte bruges til at bedømme hvilken farve der er Gylden (D/E) og hvilken farve der er Rød. Den ene metode handler om at se på marsvinets hudområder. Den anden at se på pelsens nuance. Jeg mener selv at begge ting skal tages i betragtning når marsvinet skal farvebedømmes.
| Hudområder | Pelsnuance | Farve |
| Sorte | Mørk | Rød |
| Sort | Lys | Rød eller Gylden |
| Mørke | Mørk | Rød eller Gylden |
| Mørke | Lys | Gylden |
| Lyse (hudfarvede) | Mørk eller lys | Gylden |
Tabel tekst:
Anbefalet stambogsføring af Gyldne/Røde marsvin vurderet ud fra hudområder og pelsnuance.
Det største problem bliver så at afgøre hvordan et marsvin med både lyse og mørke hudområder bør stambogsføres. Disse opstår typisk ved en parring imellem en Rød og en Gylden. De kan, som jeg læser standarden, udstilles som begge farver. Derfor ville jeg anbefale at bruges de i en Gylden avl kan de stambogsføres som Gyldne, og bruges de i avlen af Røde at de stambogsføres som Røde. Det bør erkendes at ingen af de to ville kunne udstilles uden risiko for fradrag, eller at dommeren bevery *friendly* personter, at de er en anden farve end den de står som.
Der er fordele for avlere af Gyldne at krydse med Røde, fordi pelsen opnår en mørkere nuance. Det er dog vigtigt ikke at glemme at avle tilbage igen, så ørerne på de Gyldne bliver hudfarvede eller samme farve som pelsen igen. Avlere af Røde vil måske også have en fordel i at krydse med Gyldne for at forbedre typen. Dette kan dog også gøres ved at krydse med Sorte, uden at det går ud over ørefarven, men pelsfarven bliver muligvis lysere til at begynde med, og der vil være en mellem generation af sorte, inden de første Røde dukker op af disse parringer.
I dag er der, synes jeg, for mange marsvin der hverken kan siges at være Røde eller Gyldne med sikkerhed. Dette gælder også i avlen af racemarsvin. For at forbedre denne situation vil jeg anbefale et par tommelfinger regler. Disse regler handler alle om hudområderne.
Avlere af Røde bør konsekvent parre Sorte hudområder til Sorte hudområder, for at opnå den mørkest mulige nuance. Har en Rød avler et marsvin med mørke hudområder bør denne kun parre marsvin med Sorte hudområder på denne. Marsvin med lyse hudområder bør de ikke bruge i deres avl, men sælge til Gyldne avlere som Gyldne.
Den, der avler Gyldne bør altid sikre sig at have marsvin i deres bestand der har lyse hudområder. Ideelt burde disse marsvin med lyse hudområder have en nuance der er samme farve som pelsen. Parringer burde altid indeholde mindst ét marsvin med lyse hudområder. Parringer, hvor begge marsvin har mørke eller sorte hudområder bør undgås.
Forhåbentligt vil disse tommelfinger regler medføre en bedre standard af Gyldne og Røde i Danmark. Selv holder jeg meget af alle tre farver: Rød, Gylden D/E og Gylden P/E. Det glæder mig meget at se, at der er opstået en del nye opdræt, der interesserer sig for disse farver og håber der kommer mange flere.
Noter:
1: AT (agurke tidende, DMKs medlemsblad) nr. 10, December 2002, s.16-19
2: Med mørke øjne mener jeg at marsvinet er enten PP eller Pp. Det vil sige enten sorte øjne eller rubinøjne, under særlige omstændigheder.
3: Det betyder konkret at en generne for Rød og Gylden er som følger:
Rød : BB C- ee P-
Gylden D/E: bb C- ee P-
Gylden P/E: -- C- ee pp
4: Forklaringen er lidt forenklet, for der kan også komme agouti, solid agouti eller tan marsvin ud af sådan en parring, men disse vil også have enten Sort eller Chokolade på sig, og forklaringen kan sagtens udvides til at tage disse med. Det kunne argumenteres at et marsvin der er Sort Baseret og bærer på Chokolade er en mellemting imellem Gylden D/E og Rød.
Anbefalet stambogsføring af Gyldne/Røde marsvin vurderet ud fra hudområder og pelsnuance.
Det største problem bliver så at afgøre hvordan et marsvin med både lyse og mørke hudområder bør stambogsføres. Disse opstår typisk ved en parring imellem en Rød og en Gylden. De kan, som jeg læser standarden, udstilles som begge farver. Derfor ville jeg anbefale at bruges de i en Gylden avl kan de stambogsføres som Gyldne, og bruges de i avlen af Røde at de stambogsføres som Røde. Det bør erkendes at ingen af de to ville kunne udstilles uden risiko for fradrag, eller at dommeren bevery *friendly* personter, at de er en anden farve end den de står som.
Der er fordele for avlere af Gyldne at krydse med Røde, fordi pelsen opnår en mørkere nuance. Det er dog vigtigt ikke at glemme at avle tilbage igen, så ørerne på de Gyldne bliver hudfarvede eller samme farve som pelsen igen. Avlere af Røde vil måske også have en fordel i at krydse med Gyldne for at forbedre typen. Dette kan dog også gøres ved at krydse med Sorte, uden at det går ud over ørefarven, men pelsfarven bliver muligvis lysere til at begynde med, og der vil være en mellem generation af sorte, inden de første Røde dukker op af disse parringer.
I dag er der, synes jeg, for mange marsvin der hverken kan siges at være Røde eller Gyldne med sikkerhed. Dette gælder også i avlen af racemarsvin. For at forbedre denne situation vil jeg anbefale et par tommelfinger regler. Disse regler handler alle om hudområderne.
Avlere af Røde bør konsekvent parre Sorte hudområder til Sorte hudområder, for at opnå den mørkest mulige nuance. Har en Rød avler et marsvin med mørke hudområder bør denne kun parre marsvin med Sorte hudområder på denne. Marsvin med lyse hudområder bør de ikke bruge i deres avl, men sælge til Gyldne avlere som Gyldne.
Den, der avler Gyldne bør altid sikre sig at have marsvin i deres bestand der har lyse hudområder. Ideelt burde disse marsvin med lyse hudområder have en nuance der er samme farve som pelsen. Parringer burde altid indeholde mindst ét marsvin med lyse hudområder. Parringer, hvor begge marsvin har mørke eller sorte hudområder bør undgås.
Forhåbentligt vil disse tommelfinger regler medføre en bedre standard af Gyldne og Røde i Danmark. Selv holder jeg meget af alle tre farver: Rød, Gylden D/E og Gylden P/E. Det glæder mig meget at se, at der er opstået en del nye opdræt, der interesserer sig for disse farver og håber der kommer mange flere.
Noter:
1: AT (agurke tidende, DMKs medlemsblad) nr. 10, December 2002, s.16-19
2: Med mørke øjne mener jeg at marsvinet er enten PP eller Pp. Det vil sige enten sorte øjne eller rubinøjne, under særlige omstændigheder.
3: Det betyder konkret at en generne for Rød og Gylden er som følger:
Rød : BB C- ee P-
Gylden D/E: bb C- ee P-
Gylden P/E: -- C- ee pp
4: Forklaringen er lidt forenklet, for der kan også komme agouti, solid agouti eller tan marsvin ud af sådan en parring, men disse vil også have enten Sort eller Chokolade på sig, og forklaringen kan sagtens udvides til at tage disse med. Det kunne argumenteres at et marsvin der er Sort Baseret og bærer på Chokolade er en mellemting imellem Gylden D/E og Rød.
