Om at have marsvin alene
Af Annbritt Jørgensen, Cavy Cats Opdræt
Nogle marsvineejere (ofte nybegyndere) vælger at nøjes med kun at have et marsvin. Det kan enten være fordi de ikke ved, at marsvinet er flokdyr. Eller fordi de er ligeglade.
For sidstnævnte skyldes det, at de tænker på egne behov, fremfor marsvinets. De bruger undskyldningen om, at marsvinet bliver mere tamt, af at være alene. Hvilket selvsagt er en myte. Det bliver ikke mere TAMT - det bliver bare mere AFHÆNGIG af den menneskelige kontakt, for at kunne trives.
Vælger man, mod bedrevidende om, at marsvinet er flokdyr, alligevel at holde sit marsvin alene, er der nogle helt basale forskelle, man skal være obs på, i forhold til, hvis marsvinets havde haft kontakt til andre marsvin.
For et alenemarsvin, er det nemlig ejeren, der kommer til at gøre det ud for flokken. Og for at alenemarsvinet skal kunne trives under de forhold, er ejeren derfor nødt til at indrette sit liv og sin hverdag efter dette.
Det betyder blandt andet, at marsvinet ikke bør lades alene hjemme. Er man væk mere end et par timer, bør man tage marsvinet med sig. Eller selv blive hjemme.
Man skal også være obs på, at marsvinet vil være afhængig af den menneskelige kontakt i alle døgnets 24 timer, da marsvin ikke har samme døgnrytme som mennesker og ofte er vågne om natten. Det vil ejeren derfor også blive nødt til at skulle forholde sig til, da de 8 timer, mennesker normalt sover, er for længe for et alene marsvin at være uden den menneskelige kontakt. Ejeren må derfor nøjes med at sove et par timer ad gangen.
I forhold til den menneskelige kontakt, så er det ikke helt nok, bare at være i samme rum som marsvinet. Marsvinet er meget sociale og kan godt lide fysisk kontakt med deres artsfæller - og i tilfældet med alenemarsvinet er det så altså nødvendigt, at ejeren sørger for at have den samme næsten konstante fysiske kontakt med marsvinet, som det ellers ville have med sin burkammerat.
Husk på: alenemarsvinet bliver AFHÆNGIG af denne menneskelige kontakt, for at kunne trives!
Det at have marsvin alene svarer til, at vi mennesker skulle være lukket inde i det samme rum, hele vores liv, uden nogensinde at have kontakt til andre mennesker, og med en ged som vores eneste selskab. Vi kan ligeså lidt kommunikere med geden, som et marsvin vil kunne kommunikere med os.
Med tiden ville vi glemme hvordan man kommunikere med andre mennesker - altså glemme vores tale- og kropssprog. Det ser man ofte også alenemarsvin gøre.
Der er endda tilfælde, hvor alenemarsvin er døde af ensomhed, pga ejerens egoisme og prioritering af egne behov over marsvinets.
Nogle marsvineejere (ofte nybegyndere) vælger at nøjes med kun at have et marsvin. Det kan enten være fordi de ikke ved, at marsvinet er flokdyr. Eller fordi de er ligeglade.
For sidstnævnte skyldes det, at de tænker på egne behov, fremfor marsvinets. De bruger undskyldningen om, at marsvinet bliver mere tamt, af at være alene. Hvilket selvsagt er en myte. Det bliver ikke mere TAMT - det bliver bare mere AFHÆNGIG af den menneskelige kontakt, for at kunne trives.
Vælger man, mod bedrevidende om, at marsvinet er flokdyr, alligevel at holde sit marsvin alene, er der nogle helt basale forskelle, man skal være obs på, i forhold til, hvis marsvinets havde haft kontakt til andre marsvin.
For et alenemarsvin, er det nemlig ejeren, der kommer til at gøre det ud for flokken. Og for at alenemarsvinet skal kunne trives under de forhold, er ejeren derfor nødt til at indrette sit liv og sin hverdag efter dette.
Det betyder blandt andet, at marsvinet ikke bør lades alene hjemme. Er man væk mere end et par timer, bør man tage marsvinet med sig. Eller selv blive hjemme.
Man skal også være obs på, at marsvinet vil være afhængig af den menneskelige kontakt i alle døgnets 24 timer, da marsvin ikke har samme døgnrytme som mennesker og ofte er vågne om natten. Det vil ejeren derfor også blive nødt til at skulle forholde sig til, da de 8 timer, mennesker normalt sover, er for længe for et alene marsvin at være uden den menneskelige kontakt. Ejeren må derfor nøjes med at sove et par timer ad gangen.
I forhold til den menneskelige kontakt, så er det ikke helt nok, bare at være i samme rum som marsvinet. Marsvinet er meget sociale og kan godt lide fysisk kontakt med deres artsfæller - og i tilfældet med alenemarsvinet er det så altså nødvendigt, at ejeren sørger for at have den samme næsten konstante fysiske kontakt med marsvinet, som det ellers ville have med sin burkammerat.
Husk på: alenemarsvinet bliver AFHÆNGIG af denne menneskelige kontakt, for at kunne trives!
Det at have marsvin alene svarer til, at vi mennesker skulle være lukket inde i det samme rum, hele vores liv, uden nogensinde at have kontakt til andre mennesker, og med en ged som vores eneste selskab. Vi kan ligeså lidt kommunikere med geden, som et marsvin vil kunne kommunikere med os.
Med tiden ville vi glemme hvordan man kommunikere med andre mennesker - altså glemme vores tale- og kropssprog. Det ser man ofte også alenemarsvin gøre.
Der er endda tilfælde, hvor alenemarsvin er døde af ensomhed, pga ejerens egoisme og prioritering af egne behov over marsvinets.
Forskellen på "alenemarsvin" og "eneboer" marsvin
"Jamen mange opdrættere har jo også deres avlshanner gående alene. Så kan jeg også har mit marsvin alene!"
Dette argument er brugt rigtig tit. Men det er bare ikke rigtig holdbart.
Der er stor forskel på, om man KUN har et marsvin i huset og det aldrig nogensinde har kontakt til andre marsvin.
Og på, om man har et marsvin gående alene i en kortere periode, enten fordi det venter på at komme i avl igen eller fordi man ikke lige har fundet en burkammerat, den kan enes med, og hvor den trods alt stadig har kontakt til andre marsvin, enten gennem tremmer eller henover plexiglas.
Der findes også marsvin (specielt hanner), som kan have svært ved at enes med andre. Og her er det bedste man kan gøre, at forsøge alligevel at opfylde dens behov så godt som muligt, feks ved at have to bure stående tæt op af hinanden, så marsvinene stadig kan kommunikere og have en smule fysisk kontakt, men uden muligheden for at komme op at slås.
Dette er den helt store forskel, der gør, at et "eneboer" marsvin alligevel aldrig er helt alene og aldrig bliver ekskluderet helt fra resten af flokken.
Dette argument er brugt rigtig tit. Men det er bare ikke rigtig holdbart.
Der er stor forskel på, om man KUN har et marsvin i huset og det aldrig nogensinde har kontakt til andre marsvin.
Og på, om man har et marsvin gående alene i en kortere periode, enten fordi det venter på at komme i avl igen eller fordi man ikke lige har fundet en burkammerat, den kan enes med, og hvor den trods alt stadig har kontakt til andre marsvin, enten gennem tremmer eller henover plexiglas.
Der findes også marsvin (specielt hanner), som kan have svært ved at enes med andre. Og her er det bedste man kan gøre, at forsøge alligevel at opfylde dens behov så godt som muligt, feks ved at have to bure stående tæt op af hinanden, så marsvinene stadig kan kommunikere og have en smule fysisk kontakt, men uden muligheden for at komme op at slås.
Dette er den helt store forskel, der gør, at et "eneboer" marsvin alligevel aldrig er helt alene og aldrig bliver ekskluderet helt fra resten af flokken.