Når et hun marsvin skal have unger
Af Annbritt Jørgensen, Cavy Cats Opdræt
At få marsvineunger er altid en stor oplevelse for hele familien, eller for opdrætteren. Men man skal gøre sig mange tanker inden man vælger at sætte en han og en hun sammen.
Først og fremmest skal man overveje, hvorfor man ønsker ungerne. Er det bare fordi man syntes det kunne være sjovt, hvis ens dyr fik unger? Eller er der mere seriøse overvejelser med i projektet?
Man skal overveje hvad der skal ske med ungerne bagefter. Har man aftagere til ungerne? Eller plads til at beholde dem, hvis man ikke kan få dem solgt? Dette er en ting, der er utroligt vigtig at tænke over, da der allerede findes mange marsvin til salg rundt omkring, og bare fordi man selv synes ens unger er de sødeste i verden er der ingen garanti for, at andre også gør.
Hvis man producere unger udelukkende for bare at dumpe dem i en dyrehandel når de ikke er søde længere, så gør man det af de forkerte grunde.
En marsvinefødsel er heller ikke fuldstændig risikofri. Man kan være uheldig at stå med et hunmarsvin en søndag aften, som ikke kan føde. Så inden man får sit hunmarsvin parret skal man ligeledes overveje, om man har råd til at tage til vagtdyrlægen søndag aften hvis der opstår komplikationer? Og er man parat til at miste sit kæledyr på den bekostning, hvis uheldet er ude?
Hvis man efter at have gjort ovenstående overvejelser, stadig ønsker at lade sit hunmarsvin få unger, skal man efterfølgende vurdere, om hun opfylder betingelserne for at kunne sættes i avl.
Et hunmarsvin bør ikke sættes i avl før hun er mindst 6 måneder, men det anbefales, at hun er ældre end det. Det mest optimale er at sætte hunnen i avl omkring 1-1½ års alderen, da et marsvin ikke regnes for færdigudvokset før denne alder. Det giver hunnen tid til at blive mentalt voksen og det giver hendes krop tid til at vokse og udvikle sig.
Hunnen bør veje over 800 gram, men meget gerne mere, for at kroppen kan klare den belastning, det er for et hunmarsvin at være drægtig, men hun bør ikke være fed eller overvægtig. En overvægtig hun har stor risiko for at få drægtighedssyge og dø under drægtigheden. Der er således ingen øvre vægtgrænse for, hvad hunnen bør veje, så længe den bare ikke er fed.
Drægtighedssyge opstår ikke, bare fordi hunnen når over en hvis vægt inden hun kommer i avl. Risikoen for drægtighedssyge opstår, hvis hunnen er for fed, når hun sættes i avl. Men drægtighedssyge kan også komme af andre årsager end lige fedme. I de allerfleste tilfælde vil en hun, der har udviklet drægtighedssyge, ikke overleve.
For hannen gælder ligeledes, at han bør være fyldt 6 måneder inden han bruges i avl. Det skyldes, at sættes han i avl inden han er fuldt udvokset, vil parringsaktiviteten kunne påvirke hans helbred i negativ retning.
Et hunmarsvin kommer i brunst hver 14-16 dag. Hun går drægtig i 68-72 dage.
Når man kan mærke, at hunnen er drægtig, bør man fjerne hannen. De bør ikke gå sammen under fødslen, da hunnen kommer i brunst igen med det samme og hannen vil derfor forsøge at parre hende igen. Det er opslidende for hunnen, hvis hun konstant er drægtig.
Ligeledes bør man heller ikke lade hunnen føde sammen med andre drægtige hunner, da det vil kunne sætte gang i fødslen hos de andre, selvom de muligvis ikke er klar til det endnu og dermed resultere i for tidligt fødte unger. Hunnen kan dog godt føde med andre, ikke-drægtige hunner som selskab.
Marsvineunger fødes, modsat mange andre dyreunger, fuldstændig færdigudviklede med pels, øjne og tænder, og ganske få timer efter fødslen render de allerede rundt og afprøver de voksne marsvins mad.
Dette betyder dog ikke, at ungerne kan klare sig selv i den alder.
Ungerne bør blive hos deres mor til de er 4 uger gamle og vejer MINIMUM 300 gram. Ikke før bør man skille dem ad, og herefter skal de opdeles i køn, så man ikke risikere, at hanungerne gør deres mor eller søstre drægtige.
Da hunnen kommer i brunst få timer efter fødslen, vil hun først komme i brunst igen, når ungerne er cirka 16 dage gamle, og efterfølgende igen når de er cirka 32 dage gamle. Der er derfor ikke nogen grund til at bekymre sig om, hvorvidt hanungerne gør deres mor drægtig før de er omkring de 4 uger, og dermed heller ingen grund til at tage dem fra før det - heller ikke selvom de skulle gå hen og nå de 300 gram allerede når de er 2.5 uge. Det er IKKE vægten, men derimod alderen, der er afgørende for, hvornår en hanunge bliver kønsmoden - noget rigtig mange nybegyndere desværre misforstår.
Man vil ofte opleve, at hanungerne forholdsvis tidligt vil begynde at gå og brumme og vrikke med rumpen, og begynde at lave parringsøvelser på deres mor, søskende eller endda deres brødre. Dette skal dog ikke misforstås som, at de rent faktisk kan gøre noget som helst - det ER udelukkende fordi de øver sig til når det engang går løs for alvor.
Hunnen bør ikke gøres drægtig igen lige efter fødslen. Hun har brug for en pause mellem kuldene. Hvor lang tid der skal gå imellem kan man ikke rigtig sætte nogen regler på. Det afhænger alt sammen af hunnens kondition.
Man bør vente så længe som muligt for at give hunnen mest mulig tid til at komme sig, men man skal heller ikke vente så længe, at hun når at blive fed.
Har hunnen en god kondition, uden tegn på fedme, er der ingen problemer i at vente helt op til et år, før hun sættes til han igen.
At få marsvineunger er altid en stor oplevelse for hele familien, eller for opdrætteren. Men man skal gøre sig mange tanker inden man vælger at sætte en han og en hun sammen.
Først og fremmest skal man overveje, hvorfor man ønsker ungerne. Er det bare fordi man syntes det kunne være sjovt, hvis ens dyr fik unger? Eller er der mere seriøse overvejelser med i projektet?
Man skal overveje hvad der skal ske med ungerne bagefter. Har man aftagere til ungerne? Eller plads til at beholde dem, hvis man ikke kan få dem solgt? Dette er en ting, der er utroligt vigtig at tænke over, da der allerede findes mange marsvin til salg rundt omkring, og bare fordi man selv synes ens unger er de sødeste i verden er der ingen garanti for, at andre også gør.
Hvis man producere unger udelukkende for bare at dumpe dem i en dyrehandel når de ikke er søde længere, så gør man det af de forkerte grunde.
En marsvinefødsel er heller ikke fuldstændig risikofri. Man kan være uheldig at stå med et hunmarsvin en søndag aften, som ikke kan føde. Så inden man får sit hunmarsvin parret skal man ligeledes overveje, om man har råd til at tage til vagtdyrlægen søndag aften hvis der opstår komplikationer? Og er man parat til at miste sit kæledyr på den bekostning, hvis uheldet er ude?
Hvis man efter at have gjort ovenstående overvejelser, stadig ønsker at lade sit hunmarsvin få unger, skal man efterfølgende vurdere, om hun opfylder betingelserne for at kunne sættes i avl.
Et hunmarsvin bør ikke sættes i avl før hun er mindst 6 måneder, men det anbefales, at hun er ældre end det. Det mest optimale er at sætte hunnen i avl omkring 1-1½ års alderen, da et marsvin ikke regnes for færdigudvokset før denne alder. Det giver hunnen tid til at blive mentalt voksen og det giver hendes krop tid til at vokse og udvikle sig.
Hunnen bør veje over 800 gram, men meget gerne mere, for at kroppen kan klare den belastning, det er for et hunmarsvin at være drægtig, men hun bør ikke være fed eller overvægtig. En overvægtig hun har stor risiko for at få drægtighedssyge og dø under drægtigheden. Der er således ingen øvre vægtgrænse for, hvad hunnen bør veje, så længe den bare ikke er fed.
Drægtighedssyge opstår ikke, bare fordi hunnen når over en hvis vægt inden hun kommer i avl. Risikoen for drægtighedssyge opstår, hvis hunnen er for fed, når hun sættes i avl. Men drægtighedssyge kan også komme af andre årsager end lige fedme. I de allerfleste tilfælde vil en hun, der har udviklet drægtighedssyge, ikke overleve.
For hannen gælder ligeledes, at han bør være fyldt 6 måneder inden han bruges i avl. Det skyldes, at sættes han i avl inden han er fuldt udvokset, vil parringsaktiviteten kunne påvirke hans helbred i negativ retning.
Et hunmarsvin kommer i brunst hver 14-16 dag. Hun går drægtig i 68-72 dage.
Når man kan mærke, at hunnen er drægtig, bør man fjerne hannen. De bør ikke gå sammen under fødslen, da hunnen kommer i brunst igen med det samme og hannen vil derfor forsøge at parre hende igen. Det er opslidende for hunnen, hvis hun konstant er drægtig.
Ligeledes bør man heller ikke lade hunnen føde sammen med andre drægtige hunner, da det vil kunne sætte gang i fødslen hos de andre, selvom de muligvis ikke er klar til det endnu og dermed resultere i for tidligt fødte unger. Hunnen kan dog godt føde med andre, ikke-drægtige hunner som selskab.
Marsvineunger fødes, modsat mange andre dyreunger, fuldstændig færdigudviklede med pels, øjne og tænder, og ganske få timer efter fødslen render de allerede rundt og afprøver de voksne marsvins mad.
Dette betyder dog ikke, at ungerne kan klare sig selv i den alder.
Ungerne bør blive hos deres mor til de er 4 uger gamle og vejer MINIMUM 300 gram. Ikke før bør man skille dem ad, og herefter skal de opdeles i køn, så man ikke risikere, at hanungerne gør deres mor eller søstre drægtige.
Da hunnen kommer i brunst få timer efter fødslen, vil hun først komme i brunst igen, når ungerne er cirka 16 dage gamle, og efterfølgende igen når de er cirka 32 dage gamle. Der er derfor ikke nogen grund til at bekymre sig om, hvorvidt hanungerne gør deres mor drægtig før de er omkring de 4 uger, og dermed heller ingen grund til at tage dem fra før det - heller ikke selvom de skulle gå hen og nå de 300 gram allerede når de er 2.5 uge. Det er IKKE vægten, men derimod alderen, der er afgørende for, hvornår en hanunge bliver kønsmoden - noget rigtig mange nybegyndere desværre misforstår.
Man vil ofte opleve, at hanungerne forholdsvis tidligt vil begynde at gå og brumme og vrikke med rumpen, og begynde at lave parringsøvelser på deres mor, søskende eller endda deres brødre. Dette skal dog ikke misforstås som, at de rent faktisk kan gøre noget som helst - det ER udelukkende fordi de øver sig til når det engang går løs for alvor.
Hunnen bør ikke gøres drægtig igen lige efter fødslen. Hun har brug for en pause mellem kuldene. Hvor lang tid der skal gå imellem kan man ikke rigtig sætte nogen regler på. Det afhænger alt sammen af hunnens kondition.
Man bør vente så længe som muligt for at give hunnen mest mulig tid til at komme sig, men man skal heller ikke vente så længe, at hun når at blive fed.
Har hunnen en god kondition, uden tegn på fedme, er der ingen problemer i at vente helt op til et år, før hun sættes til han igen.