Marsvineinfo
  • Home
  • Avl og genetik
    • Avl >
      • Myten om hunnens bækken
      • Hunnens vægt vs kondition
      • Når et hunmarsvin skal have unger
      • Zink tilskud
      • Min hun er drægtig
      • Klargøring til fødsel
      • Når ungerne kommer
      • Kønsbestemmelse
      • Indavl/linjeavl er IKKE roden til alt ondt
      • Polydactyly
      • Parringer du ikke har lyst til at lave
      • At blande langhårsracer
    • Genetik >
      • Genetik (I)
      • Genetik (II)
      • Genetik (III)
      • Genetik - flere bogstaver (IV)
      • Genkode liste
      • Introduktion til Punnett squares
      • Genetik som simpel matematik
      • Umulige marsvin
      • Om farverne rød og gylden
      • Om C-seriens farver
    • Farver og aftegninger >
      • Agouti farver
      • Argenter
      • Non-agouti farver
      • Tan, otter og fox
      • Himalaya
      • Aftegninger
  • Racer og udstilling
    • Udstilling >
      • Wrapning af langhår
      • Forskellige begreber
      • Forberedelse af kæledyr
      • Trimning af korthår
    • Racer >
      • Skinny
      • Langhårsracer
      • Ruhårsracer
  • Pasning og pleje
    • Fakta om marsvin
    • Marsvin som flokdyr >
      • Om at have marsvin alene
    • Køb af marsvin
    • Kaniner og marsvin sammen
    • Burindretning >
      • Ideer til vandflaskeholdere
    • Fodring af marsvin >
      • Fodring af marsvin
      • Hø
      • C-vitamin behov
      • Naturens planter
      • Grøntliste
      • Frugtliste
      • Krydderurter
    • Flere hanner sammen?
  • Sygdomme
    • Nødaflivning i hjemmet
    • Sellnick/skab
    • Lus
    • Svamp/ringorm
    • Overophedning/nedkøling
    • Drægtighedssyge
    • Fedtlever
  • Forum

Introduktion til Punnett Squares

Af Annbritt Jørgensen, Cavy Cats Opdræt

Punnett Squares er et matematisk system, der bruges til at beregne udfaldet i en given parring.
Det kræver, at vi bruger koderne fra vores genkode liste til at lave beregningerne med.
Det er nemt nok, hvis man ved hvilke farver, dyrene i ens parring har.

For nemhedens skyld, tager jeg to helt vilkårlige genkoder.
Hannen i min parring er lemon agouti/creme/hvid.
Hans genkode siger vi er følgende sammensætning: Aa BB cdcr epe Pp Ss.
Hvis vi piller koden fra hinanden i små stykker (det skal vi nemlig bruge), får vi:
Aa = fortæller, at han er agouti, men bærer et gen for non-agouti
BB = fortæller, at han ikke er chokoladebaseret, og heller ikke bærer et gen for chokolade
cdcr = han har et buff gen og et hvid gen, som tilsammen giver creme. Det er det, der i agouti versionen hedder lemon agouti
epe = ep gør, at han kan vise både den mørke farve (lemon agouti), men også den lyse farve (creme) på kroppen. Derudover bærer han genet e, der kun vil vise lys farve
Pp = P fortæller, at han er mørkøjet, mens p fortæller, at han bærer genet for røde øjne.
Ss = fortæller, at han har whitespotting, altså hvide pletter

Hunnen i parringen er beige/gylden.
Den siger vi har følgende genkode sammensætning: aa bb Ccd epep pp SS.
Den genkode piller vi også fra hinanden:
aa = vi ved, at beige er en non-agouti farve. Derfor kan den ikke have et agouti gen, kun to non-agouti gener
bb = fortæller os, at det er en chokoladebaseret farve
Ccd = fortæller os, at dyret er gylden, men bærer et buff gen
epep = fortæller os, at dyret kan vise både mørk og lys farve
pp = fortæller os, at dyret har røde øjne
SS = fortæller os, at dyret ikke har nogen whitespotting

Og her er det så, vi tager vores punnett squares i brug.
En punnett square kan se således ud:

Untitled Document
  Hannen
   
Hunnen      
     
Vi starter med en punnett square, som vi sætter genparrene for agouti/non-agouti ind i:
Untitled Document
X Hannen
A a
Hunnen a Aa aa
a Aa aa
Beregningerne laves i 100%, som deles i 25% + 25% + 25% + 25%.
Ud fra den Punnett square vi lige har lavet, kan vi altså beregne, at vi vil få følgende udfald, ved at tage de fire squares, der alle har et gen fra både hannen og hunnen:
25% af ungerne bliver
Aa = agouti
25% af ungerne bliver
Aa = agouti
25% af ungerne bliver
aa = non-agouti
25% af ungerne bliver
aa = non agouti
Vi får altså 25% + 25% = 50% agouti og 25% + 25% = 50% non-agouti

Vi gør nu det samme for det næste genpar i genkoden:
Untitled Document
X Hannen
B B
Hunnen b Bb Bb
b Bb Bb
Ud fra det kan vi beregne følgende:
25% af ungerne bliver
Bb = Sort base, men bærer gen for chokolade base
25% af ungerne bliver 
Bb = Sort base, men bærer gen for chokolade base
25% af ungerne bliver 
Bb = Sort base, men bærer gen for chokolade base
25% af ungerne bliver 
Bb = Sort base, men bærer gen for chokolade base
25% + 25% + 25% + 25% = 100% af ungerne vil altså få sort base, men bære genet for chokolade base

Vi tager det næste genpar i genkoden:
Untitled Document
X Hannen
cd cr
Hunnen C Ccd Ccr
cd cdcd cdcr
For nemhedens skyld har jeg byttet rundt på rækkefølgen på hunnens og hannens gener.
Vi har lavet følgende beregning:
25% af ungerne bliver
Ccd = gylden, men bærer buff
25% af ungerne bliver
Ccr = gylden, men bærer hvid
25% af ungerne bliver
cdcd = buff
25% af ungerne bliver
cdcr = creme

Vi tager det næste genpar i genkoden:
Untitled Document
X Hannen
ep e
Hunnen ep epep epe
ep epep epe
Her har vi lavet følgende beregning:
25% af ungerne bliver
epep = kan vise både mørk og lys farve
25% af ungerne bliver
epep = kan vise både mørk og lys farve
25% af ungerne bliver
epe = kan vise både mørk og lys farve, men bærer genet til at lave unger, der kun viser lys farve
25% af ungerne bliver 
epe = kan vise både mørk og lys farve, men bærer genet til at lave unger, der kun viser lys farve
25% + 25% = 50%, der kan vise både mørk og lys farve
25% + 25% = 50%, der kan vise både mørk og lys farve, men som også bærer genet til kun at kunne vise lys farve

Videre til næste genpar:

Untitled Document
X Hannen
P p
Hunnen p Pp pp
p Pp pp
Her har vi lavet følgende beregning:
25% af ungerne bliver
Pp = Mørke øjne, men bærer genet for røde øjne
25% af ungerne bliver 
Pp = Mørke øjne, men bærer genet for røde øjne
25% af ungerne bliver
pp = røde øjne
25% af ungerne bliver
pp = røde øjne
25% + 25% = 50% med mørke øjne, som bærer røde øjne
25% + 25% = 50% med røde øjne

Og det sidste genpar:
Untitled Document
X Hannen
S s
Hunnen S SS Ss
S SS Ss
Her har vi lavet følgende beregning:
25% af ungerne bliver
SS = ingen whitespotting
25% af ungerne bliver
SS = ingen whitespotting
Og nu bliver det lidt tricky:
25% af ungerne bliver
Ss = ingen whitespotting ELLER whitespotting
25% af ungerne bliver
Ss = ingen whitespotting ELLER whitespotting
25% + 25% = 50% uden whitespotting
25% + 25% = 50% som måske har whitespotting, måske ikke... Ss kan nemlig være begge dele. Det er dét, der er tricky :)

Nu kan vi altså tage de nye genpar, vi har lavet i vores beregninger, og sætte sammen til helt nye genkoder. Vi skal bruge et genpar fra hver beregning.
Da det er vilkårligt, hvilket genpar fra hver beregningen, ungen vil få, tager vi altså bare vilkårlige genpar fra vores beregninger og sammensætter til følgende genkode:
Aa Bb cdcr epep pp SS
Denne nye genkode fortæller os altså følgende om vores unge:
Aa = den er agoutibaseret, men bærer et gen for non-agouti
Bb = Den har sort base, men bærer et gen for chokolade base
cdcr = den er creme
epep = den kan vise både den mørke og den lyse variant af dens farve
pp = den har røde øjne
SS = den har ingen whitespotting
Sætter vi beskrivelsen af ungen sammen, får vi en unge, der er agoutibaseret, med sort base, creme/creme ticking, som kan vise både den mørke og den lyse variant af dens farve og som har røde øjne og ingen white spotting.
Denne beskrivelse giver farvekombinationen lemon argente/lemon.

Nemt, ikke? :)




Mere Punnett squares

Med Punnett squares kan man beregne alle udseendemæssige egenskaber i kuldet, ikke kun farverne.
Så vi tager lige et par eksempler mere på nogle beregninger for forskellige andre egenskaber.

Vi kan prøve med crest genet først, som er et dominant gen:
St for crest
st for non-crest
Untitled Document
X Hannen
St st
Hunnen St StSt Stst
st Stst stst
Giver følgende beregning:
25% af ungerne bliver
StSt = får crest, og fordi de har to gener for crest, vil de aldrig kunne lave unger uden crest
25% af ungerne bliver
Stst = får crest, men bærer et gen for non-crest, og kan derfor også lave unger uden crest
25% af ungerne bliver
Stst = får crest, men bærer et gen for non-crest, og kan derfor også lave unger uden crest
25% af ungerne bliver
stst = får ikke crest, da de ikke har fået et crest gen fra nogen af deres forældre

Og så kan vi tage et recessivt gen, rex genet:
Rx for non-rex
rx for rex
Untitled Document
X Hannen
Rx rx
Hunnen rx Rxrx rxrx
rx Rxrx rxrx
Giver følgende beregning:
25% af ungerne bliver
Rxrx = normal pels, men bærer rex genet
25% af ungerne bliver
Rxrx = normal pels, men bærer rex genet
25% af ungerne bliver
rxrx = får rex pels
25% af ungerne bliver
rxrx = får rex pels
25% + 25% = 50%, som får normal pels, men bærer genet for rex pels
25% + 25% = 50%, som får rex pels


Denne form for beregninger kan man lave med et hvilken som helst genpar, som man kender den genetiske sammensætning for, hvad enten det er en farve, en pels type eller noget andet.
Man kan lave sine Punnett squares på almindelig papir eller i et excel ark eller hvad end, man finger nemmest.

God fornøjelse :)

Punnett squares med ubekendte

Man kan komme ud for, at man ikke med sikkerhed ved, om et marsvin bærer et givent gen. Det betyder dog ikke, at man ikke kan lave Punnett square beregninger for det alligevel, men kun at man ikke kan være sikker på det endelige udfald.
Så kommer ens squares til at se ud som i følgende eksempler:
Untitled Document
X Hannen
A -
Hunnen a Aa -a
a Aa -a
Vi får altså:
50% der bliver
Aa = agouti
50% der bliver
-a = vi ved ikke, om ungerne vil få et A eller et a fra hannen, og kan derfor ikke forudsige, om de bliver agouti eller non-agouti

Og med to ubekendte:
Untitled Document
X Hannen
P -
Hunnen P PP P-
- P- --
Vi får altså:
25% vi med sikkerhed ved, bare bliver mørkøjede uden nogen ubekendte faktorer
50% der bliver mørkøjede, men hvor vi ikke ved, om de måske kan have arvet et gen for røde øjne, fordi vi ikke ved, om forældrene bærer det
25% som vi ikke kan forudsige, om de vil få mørke eller røde øjne, da vi ikke ved, om forældrene bærer genet

Så man kan altså sagtens lave beregninger, selvom man ikke kender al informationen. Men jo flere informationer man kender, jo mere præcise vil beregningerne blive.
Powered by Create your own unique website with customizable templates.