Introduktion til Punnett Squares
Af Annbritt Jørgensen, Cavy Cats Opdræt
Punnett Squares er et matematisk system, der bruges til at beregne udfaldet i en given parring.
Det kræver, at vi bruger koderne fra vores genkode liste til at lave beregningerne med.
Det er nemt nok, hvis man ved hvilke farver, dyrene i ens parring har.
For nemhedens skyld, tager jeg to helt vilkårlige genkoder.
Hannen i min parring er lemon agouti/creme/hvid.
Hans genkode siger vi er følgende sammensætning: Aa BB cdcr epe Pp Ss.
Hvis vi piller koden fra hinanden i små stykker (det skal vi nemlig bruge), får vi:
Aa = fortæller, at han er agouti, men bærer et gen for non-agouti
BB = fortæller, at han ikke er chokoladebaseret, og heller ikke bærer et gen for chokolade
cdcr = han har et buff gen og et hvid gen, som tilsammen giver creme. Det er det, der i agouti versionen hedder lemon agouti
epe = ep gør, at han kan vise både den mørke farve (lemon agouti), men også den lyse farve (creme) på kroppen. Derudover bærer han genet e, der kun vil vise lys farve
Pp = P fortæller, at han er mørkøjet, mens p fortæller, at han bærer genet for røde øjne.
Ss = fortæller, at han har whitespotting, altså hvide pletter
Hunnen i parringen er beige/gylden.
Den siger vi har følgende genkode sammensætning: aa bb Ccd epep pp SS.
Den genkode piller vi også fra hinanden:
aa = vi ved, at beige er en non-agouti farve. Derfor kan den ikke have et agouti gen, kun to non-agouti gener
bb = fortæller os, at det er en chokoladebaseret farve
Ccd = fortæller os, at dyret er gylden, men bærer et buff gen
epep = fortæller os, at dyret kan vise både mørk og lys farve
pp = fortæller os, at dyret har røde øjne
SS = fortæller os, at dyret ikke har nogen whitespotting
Og her er det så, vi tager vores punnett squares i brug.
En punnett square kan se således ud:
Punnett Squares er et matematisk system, der bruges til at beregne udfaldet i en given parring.
Det kræver, at vi bruger koderne fra vores genkode liste til at lave beregningerne med.
Det er nemt nok, hvis man ved hvilke farver, dyrene i ens parring har.
For nemhedens skyld, tager jeg to helt vilkårlige genkoder.
Hannen i min parring er lemon agouti/creme/hvid.
Hans genkode siger vi er følgende sammensætning: Aa BB cdcr epe Pp Ss.
Hvis vi piller koden fra hinanden i små stykker (det skal vi nemlig bruge), får vi:
Aa = fortæller, at han er agouti, men bærer et gen for non-agouti
BB = fortæller, at han ikke er chokoladebaseret, og heller ikke bærer et gen for chokolade
cdcr = han har et buff gen og et hvid gen, som tilsammen giver creme. Det er det, der i agouti versionen hedder lemon agouti
epe = ep gør, at han kan vise både den mørke farve (lemon agouti), men også den lyse farve (creme) på kroppen. Derudover bærer han genet e, der kun vil vise lys farve
Pp = P fortæller, at han er mørkøjet, mens p fortæller, at han bærer genet for røde øjne.
Ss = fortæller, at han har whitespotting, altså hvide pletter
Hunnen i parringen er beige/gylden.
Den siger vi har følgende genkode sammensætning: aa bb Ccd epep pp SS.
Den genkode piller vi også fra hinanden:
aa = vi ved, at beige er en non-agouti farve. Derfor kan den ikke have et agouti gen, kun to non-agouti gener
bb = fortæller os, at det er en chokoladebaseret farve
Ccd = fortæller os, at dyret er gylden, men bærer et buff gen
epep = fortæller os, at dyret kan vise både mørk og lys farve
pp = fortæller os, at dyret har røde øjne
SS = fortæller os, at dyret ikke har nogen whitespotting
Og her er det så, vi tager vores punnett squares i brug.
En punnett square kan se således ud:
| Hannen | |||
| Hunnen | |||
Vi starter med en punnett square, som vi sætter genparrene for agouti/non-agouti ind i:
| X | Hannen | ||
| A | a | ||
| Hunnen | a | Aa | aa |
| a | Aa | aa | |
Beregningerne laves i 100%, som deles i 25% + 25% + 25% + 25%.
Ud fra den Punnett square vi lige har lavet, kan vi altså beregne, at vi vil få følgende udfald, ved at tage de fire squares, der alle har et gen fra både hannen og hunnen:
25% af ungerne bliver Aa = agouti
25% af ungerne bliver Aa = agouti
25% af ungerne bliver aa = non-agouti
25% af ungerne bliver aa = non agouti
Vi får altså 25% + 25% = 50% agouti og 25% + 25% = 50% non-agouti
Vi gør nu det samme for det næste genpar i genkoden:
Ud fra den Punnett square vi lige har lavet, kan vi altså beregne, at vi vil få følgende udfald, ved at tage de fire squares, der alle har et gen fra både hannen og hunnen:
25% af ungerne bliver Aa = agouti
25% af ungerne bliver Aa = agouti
25% af ungerne bliver aa = non-agouti
25% af ungerne bliver aa = non agouti
Vi får altså 25% + 25% = 50% agouti og 25% + 25% = 50% non-agouti
Vi gør nu det samme for det næste genpar i genkoden:
| X | Hannen | ||
| B | B | ||
| Hunnen | b | Bb | Bb |
| b | Bb | Bb | |
Ud fra det kan vi beregne følgende:
25% af ungerne bliver Bb = Sort base, men bærer gen for chokolade base
25% af ungerne bliver Bb = Sort base, men bærer gen for chokolade base
25% af ungerne bliver Bb = Sort base, men bærer gen for chokolade base
25% af ungerne bliver Bb = Sort base, men bærer gen for chokolade base
25% + 25% + 25% + 25% = 100% af ungerne vil altså få sort base, men bære genet for chokolade base
Vi tager det næste genpar i genkoden:
25% af ungerne bliver Bb = Sort base, men bærer gen for chokolade base
25% af ungerne bliver Bb = Sort base, men bærer gen for chokolade base
25% af ungerne bliver Bb = Sort base, men bærer gen for chokolade base
25% af ungerne bliver Bb = Sort base, men bærer gen for chokolade base
25% + 25% + 25% + 25% = 100% af ungerne vil altså få sort base, men bære genet for chokolade base
Vi tager det næste genpar i genkoden:
| X | Hannen | ||
| cd | cr | ||
| Hunnen | C | Ccd | Ccr |
| cd | cdcd | cdcr | |
For nemhedens skyld har jeg byttet rundt på rækkefølgen på hunnens og hannens gener.
Vi har lavet følgende beregning:
25% af ungerne bliver Ccd = gylden, men bærer buff
25% af ungerne bliver Ccr = gylden, men bærer hvid
25% af ungerne bliver cdcd = buff
25% af ungerne bliver cdcr = creme
Vi tager det næste genpar i genkoden:
Vi har lavet følgende beregning:
25% af ungerne bliver Ccd = gylden, men bærer buff
25% af ungerne bliver Ccr = gylden, men bærer hvid
25% af ungerne bliver cdcd = buff
25% af ungerne bliver cdcr = creme
Vi tager det næste genpar i genkoden:
| X | Hannen | ||
| ep | e | ||
| Hunnen | ep | epep | epe |
| ep | epep | epe | |
Her har vi lavet følgende beregning:
25% af ungerne bliver epep = kan vise både mørk og lys farve
25% af ungerne bliver epep = kan vise både mørk og lys farve
25% af ungerne bliver epe = kan vise både mørk og lys farve, men bærer genet til at lave unger, der kun viser lys farve
25% af ungerne bliver epe = kan vise både mørk og lys farve, men bærer genet til at lave unger, der kun viser lys farve
25% + 25% = 50%, der kan vise både mørk og lys farve
25% + 25% = 50%, der kan vise både mørk og lys farve, men som også bærer genet til kun at kunne vise lys farve
Videre til næste genpar:
25% af ungerne bliver epep = kan vise både mørk og lys farve
25% af ungerne bliver epep = kan vise både mørk og lys farve
25% af ungerne bliver epe = kan vise både mørk og lys farve, men bærer genet til at lave unger, der kun viser lys farve
25% af ungerne bliver epe = kan vise både mørk og lys farve, men bærer genet til at lave unger, der kun viser lys farve
25% + 25% = 50%, der kan vise både mørk og lys farve
25% + 25% = 50%, der kan vise både mørk og lys farve, men som også bærer genet til kun at kunne vise lys farve
Videre til næste genpar:
| X | Hannen | ||
| P | p | ||
| Hunnen | p | Pp | pp |
| p | Pp | pp | |
Her har vi lavet følgende beregning:
25% af ungerne bliver Pp = Mørke øjne, men bærer genet for røde øjne
25% af ungerne bliver Pp = Mørke øjne, men bærer genet for røde øjne
25% af ungerne bliver pp = røde øjne
25% af ungerne bliver pp = røde øjne
25% + 25% = 50% med mørke øjne, som bærer røde øjne
25% + 25% = 50% med røde øjne
Og det sidste genpar:
25% af ungerne bliver Pp = Mørke øjne, men bærer genet for røde øjne
25% af ungerne bliver Pp = Mørke øjne, men bærer genet for røde øjne
25% af ungerne bliver pp = røde øjne
25% af ungerne bliver pp = røde øjne
25% + 25% = 50% med mørke øjne, som bærer røde øjne
25% + 25% = 50% med røde øjne
Og det sidste genpar:
| X | Hannen | ||
| S | s | ||
| Hunnen | S | SS | Ss |
| S | SS | Ss | |
Her har vi lavet følgende beregning:
25% af ungerne bliver SS = ingen whitespotting
25% af ungerne bliver SS = ingen whitespotting
Og nu bliver det lidt tricky:
25% af ungerne bliver Ss = ingen whitespotting ELLER whitespotting
25% af ungerne bliver Ss = ingen whitespotting ELLER whitespotting
25% + 25% = 50% uden whitespotting
25% + 25% = 50% som måske har whitespotting, måske ikke... Ss kan nemlig være begge dele. Det er dét, der er tricky :)
Nu kan vi altså tage de nye genpar, vi har lavet i vores beregninger, og sætte sammen til helt nye genkoder. Vi skal bruge et genpar fra hver beregning.
Da det er vilkårligt, hvilket genpar fra hver beregningen, ungen vil få, tager vi altså bare vilkårlige genpar fra vores beregninger og sammensætter til følgende genkode:
Aa Bb cdcr epep pp SS
Denne nye genkode fortæller os altså følgende om vores unge:
Aa = den er agoutibaseret, men bærer et gen for non-agouti
Bb = Den har sort base, men bærer et gen for chokolade base
cdcr = den er creme
epep = den kan vise både den mørke og den lyse variant af dens farve
pp = den har røde øjne
SS = den har ingen whitespotting
Sætter vi beskrivelsen af ungen sammen, får vi en unge, der er agoutibaseret, med sort base, creme/creme ticking, som kan vise både den mørke og den lyse variant af dens farve og som har røde øjne og ingen white spotting.
Denne beskrivelse giver farvekombinationen lemon argente/lemon.
Nemt, ikke? :)
25% af ungerne bliver SS = ingen whitespotting
25% af ungerne bliver SS = ingen whitespotting
Og nu bliver det lidt tricky:
25% af ungerne bliver Ss = ingen whitespotting ELLER whitespotting
25% af ungerne bliver Ss = ingen whitespotting ELLER whitespotting
25% + 25% = 50% uden whitespotting
25% + 25% = 50% som måske har whitespotting, måske ikke... Ss kan nemlig være begge dele. Det er dét, der er tricky :)
Nu kan vi altså tage de nye genpar, vi har lavet i vores beregninger, og sætte sammen til helt nye genkoder. Vi skal bruge et genpar fra hver beregning.
Da det er vilkårligt, hvilket genpar fra hver beregningen, ungen vil få, tager vi altså bare vilkårlige genpar fra vores beregninger og sammensætter til følgende genkode:
Aa Bb cdcr epep pp SS
Denne nye genkode fortæller os altså følgende om vores unge:
Aa = den er agoutibaseret, men bærer et gen for non-agouti
Bb = Den har sort base, men bærer et gen for chokolade base
cdcr = den er creme
epep = den kan vise både den mørke og den lyse variant af dens farve
pp = den har røde øjne
SS = den har ingen whitespotting
Sætter vi beskrivelsen af ungen sammen, får vi en unge, der er agoutibaseret, med sort base, creme/creme ticking, som kan vise både den mørke og den lyse variant af dens farve og som har røde øjne og ingen white spotting.
Denne beskrivelse giver farvekombinationen lemon argente/lemon.
Nemt, ikke? :)
Mere Punnett squares
Med Punnett squares kan man beregne alle udseendemæssige egenskaber i kuldet, ikke kun farverne.
Så vi tager lige et par eksempler mere på nogle beregninger for forskellige andre egenskaber.
Vi kan prøve med crest genet først, som er et dominant gen:
St for crest
st for non-crest
Så vi tager lige et par eksempler mere på nogle beregninger for forskellige andre egenskaber.
Vi kan prøve med crest genet først, som er et dominant gen:
St for crest
st for non-crest
| X | Hannen | ||
| St | st | ||
| Hunnen | St | StSt | Stst |
| st | Stst | stst | |
Giver følgende beregning:
25% af ungerne bliver StSt = får crest, og fordi de har to gener for crest, vil de aldrig kunne lave unger uden crest
25% af ungerne bliver Stst = får crest, men bærer et gen for non-crest, og kan derfor også lave unger uden crest
25% af ungerne bliver Stst = får crest, men bærer et gen for non-crest, og kan derfor også lave unger uden crest
25% af ungerne bliver stst = får ikke crest, da de ikke har fået et crest gen fra nogen af deres forældre
Og så kan vi tage et recessivt gen, rex genet:
Rx for non-rex
rx for rex
25% af ungerne bliver StSt = får crest, og fordi de har to gener for crest, vil de aldrig kunne lave unger uden crest
25% af ungerne bliver Stst = får crest, men bærer et gen for non-crest, og kan derfor også lave unger uden crest
25% af ungerne bliver Stst = får crest, men bærer et gen for non-crest, og kan derfor også lave unger uden crest
25% af ungerne bliver stst = får ikke crest, da de ikke har fået et crest gen fra nogen af deres forældre
Og så kan vi tage et recessivt gen, rex genet:
Rx for non-rex
rx for rex
| X | Hannen | ||
| Rx | rx | ||
| Hunnen | rx | Rxrx | rxrx |
| rx | Rxrx | rxrx | |
Giver følgende beregning:
25% af ungerne bliver Rxrx = normal pels, men bærer rex genet
25% af ungerne bliver Rxrx = normal pels, men bærer rex genet
25% af ungerne bliver rxrx = får rex pels
25% af ungerne bliver rxrx = får rex pels
25% + 25% = 50%, som får normal pels, men bærer genet for rex pels
25% + 25% = 50%, som får rex pels
Denne form for beregninger kan man lave med et hvilken som helst genpar, som man kender den genetiske sammensætning for, hvad enten det er en farve, en pels type eller noget andet.
Man kan lave sine Punnett squares på almindelig papir eller i et excel ark eller hvad end, man finger nemmest.
God fornøjelse :)
25% af ungerne bliver Rxrx = normal pels, men bærer rex genet
25% af ungerne bliver Rxrx = normal pels, men bærer rex genet
25% af ungerne bliver rxrx = får rex pels
25% af ungerne bliver rxrx = får rex pels
25% + 25% = 50%, som får normal pels, men bærer genet for rex pels
25% + 25% = 50%, som får rex pels
Denne form for beregninger kan man lave med et hvilken som helst genpar, som man kender den genetiske sammensætning for, hvad enten det er en farve, en pels type eller noget andet.
Man kan lave sine Punnett squares på almindelig papir eller i et excel ark eller hvad end, man finger nemmest.
God fornøjelse :)
Punnett squares med ubekendte
Man kan komme ud for, at man ikke med sikkerhed ved, om et marsvin bærer et givent gen. Det betyder dog ikke, at man ikke kan lave Punnett square beregninger for det alligevel, men kun at man ikke kan være sikker på det endelige udfald.
Så kommer ens squares til at se ud som i følgende eksempler:
Så kommer ens squares til at se ud som i følgende eksempler:
| X | Hannen | ||
| A | - | ||
| Hunnen | a | Aa | -a |
| a | Aa | -a | |
Vi får altså:
50% der bliver Aa = agouti
50% der bliver -a = vi ved ikke, om ungerne vil få et A eller et a fra hannen, og kan derfor ikke forudsige, om de bliver agouti eller non-agouti
Og med to ubekendte:
50% der bliver Aa = agouti
50% der bliver -a = vi ved ikke, om ungerne vil få et A eller et a fra hannen, og kan derfor ikke forudsige, om de bliver agouti eller non-agouti
Og med to ubekendte:
| X | Hannen | ||
| P | - | ||
| Hunnen | P | PP | P- |
| - | P- | -- | |
Vi får altså:
25% vi med sikkerhed ved, bare bliver mørkøjede uden nogen ubekendte faktorer
50% der bliver mørkøjede, men hvor vi ikke ved, om de måske kan have arvet et gen for røde øjne, fordi vi ikke ved, om forældrene bærer det
25% som vi ikke kan forudsige, om de vil få mørke eller røde øjne, da vi ikke ved, om forældrene bærer genet
Så man kan altså sagtens lave beregninger, selvom man ikke kender al informationen. Men jo flere informationer man kender, jo mere præcise vil beregningerne blive.
25% vi med sikkerhed ved, bare bliver mørkøjede uden nogen ubekendte faktorer
50% der bliver mørkøjede, men hvor vi ikke ved, om de måske kan have arvet et gen for røde øjne, fordi vi ikke ved, om forældrene bærer det
25% som vi ikke kan forudsige, om de vil få mørke eller røde øjne, da vi ikke ved, om forældrene bærer genet
Så man kan altså sagtens lave beregninger, selvom man ikke kender al informationen. Men jo flere informationer man kender, jo mere præcise vil beregningerne blive.