Genetik som simpel matematik (2 + 2 = 4)
Af Annbritt Jørgensen, Cavy Cats Opdræt
Jeg blev kontaktet af en opdrætter, som gerne ville udregne, hvad der kunne komme i en parring, hun ville lave. Men hun sagde, hun ikke var så god til matematik, og derfor havde svært ved at finde ud af min introduktion til Punnett Squares.
Så jeg lovede jeg ville gennemgå det med hende på et niveau, der ville vise hende, at genetik faktisk ikke er sværere end at sige 2 + 2 = 4.
Denne artikel udspringer af vores gennemgang.
Men inden vi starter er det vigtigt, først at have en hel basal forståelse af, hvordan noget nedarves.
Det er sådan, at hver eneste fysisk egenskab består af et genpar, hvor afkommet har arvet et gen fra sin mor og et gen fra sin far. Det gælder for ALLE genpar.
Er der tale om recessive gener, kan det aldrig komme til udtryk, medmindre afkommet arver genet for denne egenskab fra begge sine forældre.
Er der tale om dominante gener, at det nok at arve genet fra den ene forældre, men selve genparret vil stadig bestå af et gen fra begge forældre.
Når vi har styr på det, så kan vi starte gennemgangen.
Vi lagde ud med de to dyr hun gerne ville have parret og tog den trin for trin.
Der var tale om en zobel/hvid han efter en gylden/hvid og en magpie, og en lilla/hvid otter efter en lilla/hvid tan og en han, vi ikke var helt sikre på, hvad var, men sandsynligvis noget i mørke farver.
En basal genkode i sådan en sammenhæng består af 6 forskellige genpar, der skal udregnes. Havde der været feks skimmel på et af dyrene også, havde vi haft et 7. genpar. Men der er kun 6 i dette tilfælde.
Det giver altså 6 regnestykker, der skal regnes. Og disse 6 regnestykker vil alle have 4 løsningsmuligheder hver, som man vil se, når vi gennemgår den.
Regnestykke 1:
En zobel og en lilla ved vi, de kan aldrig være agouti, de er sortbaserede farver.
Om en farve er agouti eller non-agouti/sortbaseret bestemmes af det, der hedder A-serien.
Så langt så godt. Det betyder, at zobel på den plads hvor a'erne er, vil hedde aa, og det samme vil lilla.
Men i dette tilfælde er den lilla så samtidig otter, og tan/otter/fox aftegningerne er en mutation på agouti-genet, hvor den agouti farve, i stedet for at give prikning, samler sig i aftegninger i stedet for.
Derfor hedder bogstavet for tan/fox/otter At, hvor t = tegningen.
Den lilla i dette regnestykke bliver så altså Ata, i stedet for aa, hvor (At) bliver til et ”tal” i vores regnestykke og (a) vil være et andet ”tal”.
Vi har altså et regnestykke, der hedder aa + Ata.
Så vi tager det første a i det første par + At i det andet par = aAt, men det store bogstav er altid det dominerende, og skal derfor står først, så det bliver = Ata = tegning
Så tager vi det første a i det første par + a i det andet par = aa = ingen tegning
Så tager vi det andet a i det første par + At i det andet par = Ata = tegning
Så tager vi det andet a i det første par + a i det andet par = aa = ingen tegning.
Vi har altså udregnet følgende 4 løsninger for udfaldet af A-serien for afkommene i vores parring:
2 x Ata
2 x aa
Regnestykke 2:
Vi gik ud fra, at ingen af dyrene bar chokolade, og kunne derfor kigge på det næste bogstav.
Chokolade eller ikke chokolade, det bestemmes af bogstavet B.
B, så er der ikke noget chokolade. b, så er der noget chokolade.
Hverken zobel eller lilla er en chokoladebaseret farve.
Den zobel må altså være B for ikke chokolade, og et B mere, fordi den heller ikke bærer chokolade.
Den lilla må ligeledes være B for ikke chokolade, og et B mere, fordi den heller ikke bærer chokolade.
Nu har vi altså et regnestykke, der hedder BB + BB.
Og så gør vi akkurat det samme regnestykke som før, hvor vi tager det første B i det første par + det første B i det andet par = BB.
Og det første B i det første par + det andet B i det andet par = BB.
Og det samme med det andet B i det første par.
Akkurat som vi gjorde med a'erne.
Vi får altså 4 løsninger, som allesammen hedder B + B.
4 x BB = ingen chokolade.
Når vi kæder disse løsninger sammen med løsningerne fra regnestykke 1, får vi altså følgende mulige udfald i vores parringer:
Ata BB
aa BB
Regnestykke 3:
Nu tager vi c'erne.
En zobel er et himalaya gen + et "sølv" gen (det gen, der også laver sølv agouti). Himalaya genet hedder ch og "sølv" genet hedder cr. Zobel koden hedder altså chcr
Den lilla/hvide har creme på sig, i form af dens otter aftegning. Det tæller som creme, når vi snakker de her c-gener.
Creme er et buff gen + et "sølv" gen (men kan også være et buff gen + et himi gen, men vi går ud fra her, at den er buff + "sølv"). Buff har bogstaverne cd og "sølv" er stadig cr. Så den er altså cdcr.
Så nu har vi et regnestykke, som hedder chcr + cdcr.
Og det er her, det bliver lidt sværere
Men vi tager først ch fra det første par + cd fra det andet par = chcd (eller cdch hvis vi vender den rundt).
Så tager vi ch fra det første par igen + cr fra det andet par = chcr.
Så tager vi cr fra det første par + cd fra det andet par = crcd (eller cdcr, hvis vi vender den rundt).
Og så tager vi cr fra det første par + cr fra det andet par = crcr.
Nu har vi altså fået 4 løsninger her også, men ikke 4 løsninger, der er ens denne gang.
Vi fik følgende 4 løsninger:
ch + cd = cdch
ch + cr = chcr
cr + cd = cdcr
cr + cr = crcr
Og så kom spørgsmålet, hvilken af de 4 løsninger vælger man så?
Når vi laver regnestykkerne, så er der altid 4 løsninger. Nogen gange er alle 4 løsninger ens, andre gange får vi 4 forskellige løsninger. Men der er altid 4 løsninger på hver udregning
Og da der er 6 forskellige genpar, så skal vi altså lave 6 beregninger. Og hver af de 6 beregninger har altså 4 løsninger.
Hvad vi skal vælge er fuldkommen vilkårligt. Hver af de 4 løsninger udgør 25%.
Dvs. i et kuld med 4 unger er teorien, at vi får en af hver af de 4 løsninger i en given beregning. Så i et kuld på 4 skulle vi altså få følgende:
25% som er cdch = 1 unge
25% som er chcr = 1 unge
25% som er cdcr = 1 unge
25% som er crcr = 1 unge.
Men det er jo ikke helt nok, for farven består af 6 genpar (6 forskellige beregninger).
Men vi har lavet 3 beregninger allerede, så dem kan vi starte med at forsøge at sammensætte.
Hvad vi skal vælge, når vi skal sammensætte løsningerne er fuldstændig vilkårligt. Det er faktisk lidt som at slå med en terning.
Så når vi sammensætter, er regnestykket som følger:
En løsning fra regnestykke 1 + en løsning fra regnestykke 2 + en løsning fra regnestykke 3. Man skriver dem så op på en linje efter hinanden.
Vi har allerede sammensat vores løsninger fra regnestykke 1 og 2, og dem skal vi så have kædet hver af de 4 løsninger fra regnestykke 3 på.
Det giver altså følgende mulige udfald i vores parring
Ata BB cdch
aa BB cdch
Ata BB chcr
aa BB chcr
Ata BB cdcr
aa BB cdcr
Ata BB crcr
aa BB crcr
Når vi snakker At løsningerne, så skal vi tænke udi agouti. På en normal agouti ville cdch, chcr, cdcr og crcr fortælle os, hvilken farve, dyrets prikning har.
Men fordi t'et gør, at agouti genet kun viser sig som tegning, så fortæller det os i stedet hvilken farve, tegningen er.
crcr og chcr giver begge hvid prikning på en normal agouti (henholdsvis sølv agouti og zobel agouti.
Dvs. når vores t samler disse som tegning i stedet for, så får vi hvid tegning = fox.
cdcr og cdch giver begge creme prikning på en normal agouti (henholdsvis lemon agouti og sepia agouti).
Dvs. når vores t samler disse som tegning i stedet for, så får vi hvid tegning = otter
Det er også derfor, en sepia aldrig kan være tan, for man kan ikke have en sepia agouti med gylden prikning. Sepia agouti har altid creme prikning.
Men hvilke farver vores løsninger helt præcist er, det tager vi til sidst, for det er ikke så vigtigt lige nu.
De næste 3 regnestykker er så "pyntegener", som fortæller noget om fordelingen af farverne og hvor meget eller hvor lidt, der er af den osv.
De tre første regnestykker er dem, der fortæller selve farven. Altså vores grundfarve, hvor vi som udgangspunkt har en enkelt basis farve.
Regnestykke 4:
Vi har det her E-gen. Det er det gen, der regulere, hvorvidt farven på et marsvin er mørk eller lys eller begge dele.
Hvis dyret er EE/Eep/Ee, så kan det KUN vise de mørke farver, dvs. sort, agouti osv.
Hvis dyret er ee, så kan det KUN vise de lyse farver, dvs. creme, buff, DEW osv.
Men hvis dyret så er epep/epe, så kan det vise BÅDE mørke farver OG lyse farver, hvilket feks kan gøre den gylden agouti/gylden, hvor gylden agouti er den mørke farve og gylden er den lyse farve.
Dvs. når vi har et dyr, der er crcr, feks som når vi parrer en sølv agouti med en sølv agouti, og vi så får en sort dilute ud af det, så er det fordi dyret er EE, og derfor ikke kan vise lyse farver på kroppen, men kun mørke farver, samtidig med, at det er non-agouti.
Laver vi den sorte dilute om til ee i stedet for, så bliver den lige pludselig til en DEW. Så alle farver har en mørk og en lys variant, og om den er det ene eller det andet eller begge dele, det reguleres af det her E-gen.
EE, så har dyret kun mørk farve på kroppen (om den har hvidt på sig, det glemmer vi lige et øjeblik, for det har ikke noget med det her gen at gøre).
Den lilla/hvid otter, den er sandsynligvis EE. Den har kun mørk farve + hvid. Otter aftegningen tæller ikke med her.
Havde den lilla/hvide været ep, ville den have været lilla (den mørke farve) + lemon (den lyse farve, for vi ved jo, den er otter) + hvid.
Den lilla kan evt. være Eep eller Ee, men det kan vi så ikke vide, om den er. Ud fra forældrene, vil jeg dog gå ud fra, at den er EE.
Den zobel er epe, fordi den kommer fra en magpie far, og magpie laves med epep, og en gylden/hvid mor, og gylden er den lyse ee-farve.
Hvid er altid en seperat ting, medmindre vi snakker de farver, hvor hvid også kan være den lyse variant af deres farve.
Men det er KUN når vi taler crcr og chcr, at vi har den mulighed. På alle andre farver, der kommer hvid fra et helt andet gen og er derfor en separat pynteting.
Jeg tager den lige skåret ud i pap
crcr = sort dilute. Så langt er vi med.
Så tager vi E'erne for den sorte dilute:
Den mørke, non-agouti farve (E-farven) = sort dilute
Den lyse farve (e-farven) = DEW
Den blandede farve, som er begge dele (ep-farven) = sort dilute + DEW = bliver til sorte dilute/hvid.
chcr = zobel. Så langt er vi også med.
Så tager vi E'erne for zobel:
Den mørke, non-agouti farve (E-farven) = zobel
Den lyse farve (e-farven) = hvid zobel
Den blandede farve, som er begge dele ep-farven = zobel + hvid zobel = bliver til zobel/hvid.
Vores huskeregel er, at E'erne bestemmer dyrets farvefordeling
Tager vi en zobel magpie, så er den epep, fordi den skal have en lige fordeling af både den mørke farve og den lyse farve, fordelt i et bestemt mønster (siger standarden).
epep bestemmer, at den har en fordeling af både dens mørke farve (zobel) og dens lyse farve (hvid zobel) på kroppen.
På alle andre farver kommer hvid farve fra det, der hedder whitespotting (hvid plet gen).
Men på zobel og sort dilute, der kan hvid farve komme fra BÅDE whitespotting OG fordi den lyse variant af zobel og sort dilute, altså ep og e varianten, er DEW/hvid zobel.
Det er derfor vi på skinnyerne kan se dyr, der er zobel/hvid zobel/hvid.
Så kom spørgsmålet: Hvordan får man så EE og epe ind i tabellen - 2 og 3 bogstaver?
Vi skal se ep som værende et bogstav.
Det er ligesom vi også skal se cr som værende et bogstav, når vi lægger den sammen med noget.
Ligeledes er ep faktisk kun et "tal" i vores regnestykke. Dvs. vores ene to-tal i regnestykket 2 + 2 = 4
Så vi tager E fra det første par + ep fra det andet par = Eep
Så tager vi E fra det første par + e fra det andet par = Ee
Så tager vi det andet E fra det første par + ep fra det andet par = Eep
Så tager vi det andet E fra det første par + e fra det andet par = Ee
Dvs. løsningerne er altså følgende:
2 x Eep
2 x Ee
Dem kan vi nu kæde sammen med løsningerne fra regnestykke 1, 2 og 3:
Ata BB cdch Eep
aa BB cdch Eep
Ata BB chcr Eep
aa BB chcr Eep
Ata BB cdcr Eep
aa BB cdcr Eep
Ata BB crcr Eep
aa BB crcr Eep
Ata BB cdch Ee
aa BB cdch Ee
Ata BB chcr Ee
aa BB chcr Ee
Ata BB cdcr Ee
aa BB cdcr Ee
Ata BB crcr Ee
aa BB crcr Ee
Vi er nu altså oppe på 16 mulige udfald i denne parring.
Regnestykke 5:
Her arbejder vi med P-genet.
PP = mørke øjne, pp = røde øjne, Pp = mørke øjne, der bærer røde øjne.
Udgangspunktet var, at den zobel ikke bærer røde øjne. Den zobel er derfor PP.
Lilla har altid røde øjne. Den er derfor pp.
Så vores regnestykke hedder nu PP + pp.
Vi tager det første P i det første par + det første p i det andet par = Pp
Vi tager det første P i det første par + det andet p i det andet par = Pp
Vi tager det andet P i det første par + det første p i det andet par = Pp
Vi tager det andet P i det første par + det andet p i det andet par = Pp
Vores løsninger bliver altså:
4 x Pp
Dem kan vi tilføje vores løsninger fra de tidligere regnestykker:
Ata BB cdch Eep Pp
aa BB cdch Eep Pp
Ata BB chcr Eep Pp
aa BB chcr Eep Pp
Ata BB cdcr Eep Pp
aa BB cdcr Eep Pp
Ata BB crcr Eep Pp
aa BB crcr Eep Pp
Ata BB cdch Ee Pp
aa BB cdch Ee Pp
Ata BB chcr Ee Pp
aa BB chcr Ee Pp
Ata BB cdcr Ee Pp
aa BB cdcr Ee Pp
Ata BB crcr Ee Pp
aa BB crcr Ee Pp
Det ændrer ikke på, at vi stadig har 16 mulige udfald.
Regnestykke 6:
Dette er S-genet. S-genet bestemmer, om ungerne får hvide pletter eller ej. Dvs. whitespotting genet.
Vi regner med, at begge dyrene er Ss, og derfor begge har hvide pletter, selvom man ikke vil kunne se det på den zobel/hvide.
Vores regnestykke hedder Ss.
Det svære i dette regnestykke kommer, fordi Ss er to muligheder. Enten har den hvide pletter eller også har den ikke hvide pletter.
Vi tager S i det første par og S i det andet par = SS = ingen hvide pletter
Vi tager S i det første par og s i det andet par = Ss = hvide pletter eller ingen hvide pletter
Vi tager s i det første par og S i det andet par = Ss = hvide pletter eller ingen hvide pletter
Vi tager s i det første par og s i det andet par = ss = hvide pletter
Det giver følgende mulige løsninger:
1 x SS
2 x Ss
1 x ss
Vi tager altså vores 16 sammensatte løsninger fra før og laver dem med hver af vores 3 løsninger for S'erne til sidst.
Vi vil så ende med 48 mulige løsninger:
16 løsninger med SS
16 løsninger med Ss
16 løsninger med ss
= 48
Mange af disse løsninger vil se ens ud, og i sidste ende kan de 48 løsninger opsummeres til følgende udfald:
Sepia og sort, med og uden otter tegning og med og uden hvid.
Sort og zobel, med og uden fox tegning og med og uden hvid.
Og dette er vi kommet frem til ved hjælp af 6 simple regnestykker, hvor vi har sagt ”2 + 2 = 4”, og fået 4 mulige løsninger i hvert regnestykke.
Jeg blev kontaktet af en opdrætter, som gerne ville udregne, hvad der kunne komme i en parring, hun ville lave. Men hun sagde, hun ikke var så god til matematik, og derfor havde svært ved at finde ud af min introduktion til Punnett Squares.
Så jeg lovede jeg ville gennemgå det med hende på et niveau, der ville vise hende, at genetik faktisk ikke er sværere end at sige 2 + 2 = 4.
Denne artikel udspringer af vores gennemgang.
Men inden vi starter er det vigtigt, først at have en hel basal forståelse af, hvordan noget nedarves.
Det er sådan, at hver eneste fysisk egenskab består af et genpar, hvor afkommet har arvet et gen fra sin mor og et gen fra sin far. Det gælder for ALLE genpar.
Er der tale om recessive gener, kan det aldrig komme til udtryk, medmindre afkommet arver genet for denne egenskab fra begge sine forældre.
Er der tale om dominante gener, at det nok at arve genet fra den ene forældre, men selve genparret vil stadig bestå af et gen fra begge forældre.
Når vi har styr på det, så kan vi starte gennemgangen.
Vi lagde ud med de to dyr hun gerne ville have parret og tog den trin for trin.
Der var tale om en zobel/hvid han efter en gylden/hvid og en magpie, og en lilla/hvid otter efter en lilla/hvid tan og en han, vi ikke var helt sikre på, hvad var, men sandsynligvis noget i mørke farver.
En basal genkode i sådan en sammenhæng består af 6 forskellige genpar, der skal udregnes. Havde der været feks skimmel på et af dyrene også, havde vi haft et 7. genpar. Men der er kun 6 i dette tilfælde.
Det giver altså 6 regnestykker, der skal regnes. Og disse 6 regnestykker vil alle have 4 løsningsmuligheder hver, som man vil se, når vi gennemgår den.
Regnestykke 1:
En zobel og en lilla ved vi, de kan aldrig være agouti, de er sortbaserede farver.
Om en farve er agouti eller non-agouti/sortbaseret bestemmes af det, der hedder A-serien.
Så langt så godt. Det betyder, at zobel på den plads hvor a'erne er, vil hedde aa, og det samme vil lilla.
Men i dette tilfælde er den lilla så samtidig otter, og tan/otter/fox aftegningerne er en mutation på agouti-genet, hvor den agouti farve, i stedet for at give prikning, samler sig i aftegninger i stedet for.
Derfor hedder bogstavet for tan/fox/otter At, hvor t = tegningen.
Den lilla i dette regnestykke bliver så altså Ata, i stedet for aa, hvor (At) bliver til et ”tal” i vores regnestykke og (a) vil være et andet ”tal”.
Vi har altså et regnestykke, der hedder aa + Ata.
Så vi tager det første a i det første par + At i det andet par = aAt, men det store bogstav er altid det dominerende, og skal derfor står først, så det bliver = Ata = tegning
Så tager vi det første a i det første par + a i det andet par = aa = ingen tegning
Så tager vi det andet a i det første par + At i det andet par = Ata = tegning
Så tager vi det andet a i det første par + a i det andet par = aa = ingen tegning.
Vi har altså udregnet følgende 4 løsninger for udfaldet af A-serien for afkommene i vores parring:
2 x Ata
2 x aa
Regnestykke 2:
Vi gik ud fra, at ingen af dyrene bar chokolade, og kunne derfor kigge på det næste bogstav.
Chokolade eller ikke chokolade, det bestemmes af bogstavet B.
B, så er der ikke noget chokolade. b, så er der noget chokolade.
Hverken zobel eller lilla er en chokoladebaseret farve.
Den zobel må altså være B for ikke chokolade, og et B mere, fordi den heller ikke bærer chokolade.
Den lilla må ligeledes være B for ikke chokolade, og et B mere, fordi den heller ikke bærer chokolade.
Nu har vi altså et regnestykke, der hedder BB + BB.
Og så gør vi akkurat det samme regnestykke som før, hvor vi tager det første B i det første par + det første B i det andet par = BB.
Og det første B i det første par + det andet B i det andet par = BB.
Og det samme med det andet B i det første par.
Akkurat som vi gjorde med a'erne.
Vi får altså 4 løsninger, som allesammen hedder B + B.
4 x BB = ingen chokolade.
Når vi kæder disse løsninger sammen med løsningerne fra regnestykke 1, får vi altså følgende mulige udfald i vores parringer:
Ata BB
aa BB
Regnestykke 3:
Nu tager vi c'erne.
En zobel er et himalaya gen + et "sølv" gen (det gen, der også laver sølv agouti). Himalaya genet hedder ch og "sølv" genet hedder cr. Zobel koden hedder altså chcr
Den lilla/hvide har creme på sig, i form af dens otter aftegning. Det tæller som creme, når vi snakker de her c-gener.
Creme er et buff gen + et "sølv" gen (men kan også være et buff gen + et himi gen, men vi går ud fra her, at den er buff + "sølv"). Buff har bogstaverne cd og "sølv" er stadig cr. Så den er altså cdcr.
Så nu har vi et regnestykke, som hedder chcr + cdcr.
Og det er her, det bliver lidt sværere
Men vi tager først ch fra det første par + cd fra det andet par = chcd (eller cdch hvis vi vender den rundt).
Så tager vi ch fra det første par igen + cr fra det andet par = chcr.
Så tager vi cr fra det første par + cd fra det andet par = crcd (eller cdcr, hvis vi vender den rundt).
Og så tager vi cr fra det første par + cr fra det andet par = crcr.
Nu har vi altså fået 4 løsninger her også, men ikke 4 løsninger, der er ens denne gang.
Vi fik følgende 4 løsninger:
ch + cd = cdch
ch + cr = chcr
cr + cd = cdcr
cr + cr = crcr
Og så kom spørgsmålet, hvilken af de 4 løsninger vælger man så?
Når vi laver regnestykkerne, så er der altid 4 løsninger. Nogen gange er alle 4 løsninger ens, andre gange får vi 4 forskellige løsninger. Men der er altid 4 løsninger på hver udregning
Og da der er 6 forskellige genpar, så skal vi altså lave 6 beregninger. Og hver af de 6 beregninger har altså 4 løsninger.
Hvad vi skal vælge er fuldkommen vilkårligt. Hver af de 4 løsninger udgør 25%.
Dvs. i et kuld med 4 unger er teorien, at vi får en af hver af de 4 løsninger i en given beregning. Så i et kuld på 4 skulle vi altså få følgende:
25% som er cdch = 1 unge
25% som er chcr = 1 unge
25% som er cdcr = 1 unge
25% som er crcr = 1 unge.
Men det er jo ikke helt nok, for farven består af 6 genpar (6 forskellige beregninger).
Men vi har lavet 3 beregninger allerede, så dem kan vi starte med at forsøge at sammensætte.
Hvad vi skal vælge, når vi skal sammensætte løsningerne er fuldstændig vilkårligt. Det er faktisk lidt som at slå med en terning.
Så når vi sammensætter, er regnestykket som følger:
En løsning fra regnestykke 1 + en løsning fra regnestykke 2 + en løsning fra regnestykke 3. Man skriver dem så op på en linje efter hinanden.
Vi har allerede sammensat vores løsninger fra regnestykke 1 og 2, og dem skal vi så have kædet hver af de 4 løsninger fra regnestykke 3 på.
Det giver altså følgende mulige udfald i vores parring
Ata BB cdch
aa BB cdch
Ata BB chcr
aa BB chcr
Ata BB cdcr
aa BB cdcr
Ata BB crcr
aa BB crcr
Når vi snakker At løsningerne, så skal vi tænke udi agouti. På en normal agouti ville cdch, chcr, cdcr og crcr fortælle os, hvilken farve, dyrets prikning har.
Men fordi t'et gør, at agouti genet kun viser sig som tegning, så fortæller det os i stedet hvilken farve, tegningen er.
crcr og chcr giver begge hvid prikning på en normal agouti (henholdsvis sølv agouti og zobel agouti.
Dvs. når vores t samler disse som tegning i stedet for, så får vi hvid tegning = fox.
cdcr og cdch giver begge creme prikning på en normal agouti (henholdsvis lemon agouti og sepia agouti).
Dvs. når vores t samler disse som tegning i stedet for, så får vi hvid tegning = otter
Det er også derfor, en sepia aldrig kan være tan, for man kan ikke have en sepia agouti med gylden prikning. Sepia agouti har altid creme prikning.
Men hvilke farver vores løsninger helt præcist er, det tager vi til sidst, for det er ikke så vigtigt lige nu.
De næste 3 regnestykker er så "pyntegener", som fortæller noget om fordelingen af farverne og hvor meget eller hvor lidt, der er af den osv.
De tre første regnestykker er dem, der fortæller selve farven. Altså vores grundfarve, hvor vi som udgangspunkt har en enkelt basis farve.
Regnestykke 4:
Vi har det her E-gen. Det er det gen, der regulere, hvorvidt farven på et marsvin er mørk eller lys eller begge dele.
Hvis dyret er EE/Eep/Ee, så kan det KUN vise de mørke farver, dvs. sort, agouti osv.
Hvis dyret er ee, så kan det KUN vise de lyse farver, dvs. creme, buff, DEW osv.
Men hvis dyret så er epep/epe, så kan det vise BÅDE mørke farver OG lyse farver, hvilket feks kan gøre den gylden agouti/gylden, hvor gylden agouti er den mørke farve og gylden er den lyse farve.
Dvs. når vi har et dyr, der er crcr, feks som når vi parrer en sølv agouti med en sølv agouti, og vi så får en sort dilute ud af det, så er det fordi dyret er EE, og derfor ikke kan vise lyse farver på kroppen, men kun mørke farver, samtidig med, at det er non-agouti.
Laver vi den sorte dilute om til ee i stedet for, så bliver den lige pludselig til en DEW. Så alle farver har en mørk og en lys variant, og om den er det ene eller det andet eller begge dele, det reguleres af det her E-gen.
EE, så har dyret kun mørk farve på kroppen (om den har hvidt på sig, det glemmer vi lige et øjeblik, for det har ikke noget med det her gen at gøre).
Den lilla/hvid otter, den er sandsynligvis EE. Den har kun mørk farve + hvid. Otter aftegningen tæller ikke med her.
Havde den lilla/hvide været ep, ville den have været lilla (den mørke farve) + lemon (den lyse farve, for vi ved jo, den er otter) + hvid.
Den lilla kan evt. være Eep eller Ee, men det kan vi så ikke vide, om den er. Ud fra forældrene, vil jeg dog gå ud fra, at den er EE.
Den zobel er epe, fordi den kommer fra en magpie far, og magpie laves med epep, og en gylden/hvid mor, og gylden er den lyse ee-farve.
Hvid er altid en seperat ting, medmindre vi snakker de farver, hvor hvid også kan være den lyse variant af deres farve.
Men det er KUN når vi taler crcr og chcr, at vi har den mulighed. På alle andre farver, der kommer hvid fra et helt andet gen og er derfor en separat pynteting.
Jeg tager den lige skåret ud i pap
crcr = sort dilute. Så langt er vi med.
Så tager vi E'erne for den sorte dilute:
Den mørke, non-agouti farve (E-farven) = sort dilute
Den lyse farve (e-farven) = DEW
Den blandede farve, som er begge dele (ep-farven) = sort dilute + DEW = bliver til sorte dilute/hvid.
chcr = zobel. Så langt er vi også med.
Så tager vi E'erne for zobel:
Den mørke, non-agouti farve (E-farven) = zobel
Den lyse farve (e-farven) = hvid zobel
Den blandede farve, som er begge dele ep-farven = zobel + hvid zobel = bliver til zobel/hvid.
Vores huskeregel er, at E'erne bestemmer dyrets farvefordeling
Tager vi en zobel magpie, så er den epep, fordi den skal have en lige fordeling af både den mørke farve og den lyse farve, fordelt i et bestemt mønster (siger standarden).
epep bestemmer, at den har en fordeling af både dens mørke farve (zobel) og dens lyse farve (hvid zobel) på kroppen.
På alle andre farver kommer hvid farve fra det, der hedder whitespotting (hvid plet gen).
Men på zobel og sort dilute, der kan hvid farve komme fra BÅDE whitespotting OG fordi den lyse variant af zobel og sort dilute, altså ep og e varianten, er DEW/hvid zobel.
Det er derfor vi på skinnyerne kan se dyr, der er zobel/hvid zobel/hvid.
Så kom spørgsmålet: Hvordan får man så EE og epe ind i tabellen - 2 og 3 bogstaver?
Vi skal se ep som værende et bogstav.
Det er ligesom vi også skal se cr som værende et bogstav, når vi lægger den sammen med noget.
Ligeledes er ep faktisk kun et "tal" i vores regnestykke. Dvs. vores ene to-tal i regnestykket 2 + 2 = 4
Så vi tager E fra det første par + ep fra det andet par = Eep
Så tager vi E fra det første par + e fra det andet par = Ee
Så tager vi det andet E fra det første par + ep fra det andet par = Eep
Så tager vi det andet E fra det første par + e fra det andet par = Ee
Dvs. løsningerne er altså følgende:
2 x Eep
2 x Ee
Dem kan vi nu kæde sammen med løsningerne fra regnestykke 1, 2 og 3:
Ata BB cdch Eep
aa BB cdch Eep
Ata BB chcr Eep
aa BB chcr Eep
Ata BB cdcr Eep
aa BB cdcr Eep
Ata BB crcr Eep
aa BB crcr Eep
Ata BB cdch Ee
aa BB cdch Ee
Ata BB chcr Ee
aa BB chcr Ee
Ata BB cdcr Ee
aa BB cdcr Ee
Ata BB crcr Ee
aa BB crcr Ee
Vi er nu altså oppe på 16 mulige udfald i denne parring.
Regnestykke 5:
Her arbejder vi med P-genet.
PP = mørke øjne, pp = røde øjne, Pp = mørke øjne, der bærer røde øjne.
Udgangspunktet var, at den zobel ikke bærer røde øjne. Den zobel er derfor PP.
Lilla har altid røde øjne. Den er derfor pp.
Så vores regnestykke hedder nu PP + pp.
Vi tager det første P i det første par + det første p i det andet par = Pp
Vi tager det første P i det første par + det andet p i det andet par = Pp
Vi tager det andet P i det første par + det første p i det andet par = Pp
Vi tager det andet P i det første par + det andet p i det andet par = Pp
Vores løsninger bliver altså:
4 x Pp
Dem kan vi tilføje vores løsninger fra de tidligere regnestykker:
Ata BB cdch Eep Pp
aa BB cdch Eep Pp
Ata BB chcr Eep Pp
aa BB chcr Eep Pp
Ata BB cdcr Eep Pp
aa BB cdcr Eep Pp
Ata BB crcr Eep Pp
aa BB crcr Eep Pp
Ata BB cdch Ee Pp
aa BB cdch Ee Pp
Ata BB chcr Ee Pp
aa BB chcr Ee Pp
Ata BB cdcr Ee Pp
aa BB cdcr Ee Pp
Ata BB crcr Ee Pp
aa BB crcr Ee Pp
Det ændrer ikke på, at vi stadig har 16 mulige udfald.
Regnestykke 6:
Dette er S-genet. S-genet bestemmer, om ungerne får hvide pletter eller ej. Dvs. whitespotting genet.
Vi regner med, at begge dyrene er Ss, og derfor begge har hvide pletter, selvom man ikke vil kunne se det på den zobel/hvide.
Vores regnestykke hedder Ss.
Det svære i dette regnestykke kommer, fordi Ss er to muligheder. Enten har den hvide pletter eller også har den ikke hvide pletter.
Vi tager S i det første par og S i det andet par = SS = ingen hvide pletter
Vi tager S i det første par og s i det andet par = Ss = hvide pletter eller ingen hvide pletter
Vi tager s i det første par og S i det andet par = Ss = hvide pletter eller ingen hvide pletter
Vi tager s i det første par og s i det andet par = ss = hvide pletter
Det giver følgende mulige løsninger:
1 x SS
2 x Ss
1 x ss
Vi tager altså vores 16 sammensatte løsninger fra før og laver dem med hver af vores 3 løsninger for S'erne til sidst.
Vi vil så ende med 48 mulige løsninger:
16 løsninger med SS
16 løsninger med Ss
16 løsninger med ss
= 48
Mange af disse løsninger vil se ens ud, og i sidste ende kan de 48 løsninger opsummeres til følgende udfald:
Sepia og sort, med og uden otter tegning og med og uden hvid.
Sort og zobel, med og uden fox tegning og med og uden hvid.
Og dette er vi kommet frem til ved hjælp af 6 simple regnestykker, hvor vi har sagt ”2 + 2 = 4”, og fået 4 mulige løsninger i hvert regnestykke.
