Drægtighedssyge (pregnancy toxemia)
Skrevet af Annbritt Jørgensen, Cavy Cats Opdræt
Drægtighedssyge opstår som regel enten i det sidste trimester eller de første par dage efter fødslen. I de fleste tilfælde mister man både moderen og ungerne.
Drægtighedssyge kan inddeles i to forskellige typer: Primær og sekundær.
Primær drægtighedssyge forårsages af indre faktorer. Indtagelsen af mad kan være reduceret pga et stort kuld, der sammenpresser maven og gør hunnen ude af stand til at spise nok til at møde både hendes egne og babyernes energi krav. En anden effekt af, at babyerne i store kuld optager pladsen, kan være, at livmoderen sammenpresser de store livmoder blodkar, hvilket går ud over blod tilførslen til livmoderen. Babyerne vil dø af kvælning og livmodervæggen bliver mørk rød, blå eller sort. Hunnen bliver deprimeret og udvikler drægtighedssyge.
Sekundær drægtighedssyge skyldes eksterne faktorer og er den mest normale type. Stress er en stor faktor, det kan være forårsaget af mobning, transport, udstilling, eller gennem andre sygdomme. Af sidstnævnte er sellnick og c-vitamin mangel blandt de hyppigste årsager.
I sidste trimester af drægtigheden, vokser fostrene hurtigt og har brug for masser af energi. Det betyder, at hunnen må æde en masse. Hvis madindtaget reduceres af primære eller sekundære årsager, ryger hunnen ind i en negativ energi balance. For at kompensere, begynder hun at bruge af sin egen krops reserver – fedt depoterne.
Desværre er mange hunner ikke i stand til at gøre dette i moderate mængder og aktivere derfor i stedet alt for meget fedt. Det er derfor, fedme spiller en væsentlig rolle i udviklingen af drægtighedssyge. Der er bare så meget mere fedt at frigøre.
Når for meget fedt i stedet for sukker forbrændes, sker der dramatiske ændringer i kroppen. Det ændrer surhedsgraden og sammensætningen af blodet og får hunnen til at føle sig dårligt tilpas, så hun holder op med at spise. Overskydende fedt ophobes i leveren, og får den til at se bleg ud, og til sidst begynder lever cellerne at degenerere og får leveren til at svigte. Fedt infiltrerer nyrerne og forårsager degeneration der også. Dette kan nemt ses ved en obduktion efterfølgende, hvor lever og nyrer vil være gule og skrøbelige. Alle disse forandringer gør hunnen mere utilpas og deprimeret, hvilket forårsager en ond cirkel, der er fatal for hunnen. Fostrene svækkes og dør og bidrager til yderligere forværring af tilstanden.
Udover voksende depression og tab af appetit, der fører til anoreksi, har hunnen også en krumbøjet kropsholdning og når hun håndteres, føles hun katatonisk og nogen gange kold på ører og fødder. Hvis hun overlever i et par dage, vil hun udvikle fremtrædende rygrad og hofter, som en konsekvens af tabet af kropsfedt og muskelmasse.
Der er ingen KENDT behandling af drægtighedssyge. Størstedelen af hunnerne mistes.
Forsøger man alligevel at behandle dem, skal behandlingen inkludere glukose (druesukker) tilførsel oralt, samt glukokortikoid indsprøjtninger. Kejsersnit er udelukket, fordi hunnen er for syg til at overleve operationen. Aflivning er en passende løsning for hunner, der lider for længe. Behandling lader til at forlænge lidelserne i stedet for at kurere dem, hvilket bør tages med i overvejelserne, når man vælger mellem at forsøge at behandle eller at aflive.
Da drægtighedssyge næsten altid er fatal, bør man gøre hvad man kan for at forhindre at det udvikler sig i første omgang:
- Avl ikke på overvægtige hunner, kun på velfodrede hunner i god kondition
- Undgå stress, så som transport, udstilling, ændring af foder og mobning fra burkammeraterne under drægtigheden
Gode råd til forebyggelse af drægtighedssyge:
- I de sidste par uger af drægtigheden, kan man med fordel putte lidt druesukker i drikkevandet
- I den sidste tredjedel af drægtigheden kan man give hunnen hindbærblade som et kosttilskud. De indeholder en masse vitaminer, mineraler og antioxidanter. Den vigtigste virkning er dog, at de har anti-inflammatorisk virkning på tarme, blodårer og organer, hvilket er medvirkende til bedre fordøjelse, mindske blødningerne og give lettere fødsler.
OBS: Hvis man giver hindbærblade i STARTEN af drægtigheden, kan det i værste fald få livmoderen til at trække sig sammen, så hunnen abortere.
Drægtighedssyge opstår som regel enten i det sidste trimester eller de første par dage efter fødslen. I de fleste tilfælde mister man både moderen og ungerne.
Drægtighedssyge kan inddeles i to forskellige typer: Primær og sekundær.
Primær drægtighedssyge forårsages af indre faktorer. Indtagelsen af mad kan være reduceret pga et stort kuld, der sammenpresser maven og gør hunnen ude af stand til at spise nok til at møde både hendes egne og babyernes energi krav. En anden effekt af, at babyerne i store kuld optager pladsen, kan være, at livmoderen sammenpresser de store livmoder blodkar, hvilket går ud over blod tilførslen til livmoderen. Babyerne vil dø af kvælning og livmodervæggen bliver mørk rød, blå eller sort. Hunnen bliver deprimeret og udvikler drægtighedssyge.
Sekundær drægtighedssyge skyldes eksterne faktorer og er den mest normale type. Stress er en stor faktor, det kan være forårsaget af mobning, transport, udstilling, eller gennem andre sygdomme. Af sidstnævnte er sellnick og c-vitamin mangel blandt de hyppigste årsager.
I sidste trimester af drægtigheden, vokser fostrene hurtigt og har brug for masser af energi. Det betyder, at hunnen må æde en masse. Hvis madindtaget reduceres af primære eller sekundære årsager, ryger hunnen ind i en negativ energi balance. For at kompensere, begynder hun at bruge af sin egen krops reserver – fedt depoterne.
Desværre er mange hunner ikke i stand til at gøre dette i moderate mængder og aktivere derfor i stedet alt for meget fedt. Det er derfor, fedme spiller en væsentlig rolle i udviklingen af drægtighedssyge. Der er bare så meget mere fedt at frigøre.
Når for meget fedt i stedet for sukker forbrændes, sker der dramatiske ændringer i kroppen. Det ændrer surhedsgraden og sammensætningen af blodet og får hunnen til at føle sig dårligt tilpas, så hun holder op med at spise. Overskydende fedt ophobes i leveren, og får den til at se bleg ud, og til sidst begynder lever cellerne at degenerere og får leveren til at svigte. Fedt infiltrerer nyrerne og forårsager degeneration der også. Dette kan nemt ses ved en obduktion efterfølgende, hvor lever og nyrer vil være gule og skrøbelige. Alle disse forandringer gør hunnen mere utilpas og deprimeret, hvilket forårsager en ond cirkel, der er fatal for hunnen. Fostrene svækkes og dør og bidrager til yderligere forværring af tilstanden.
Udover voksende depression og tab af appetit, der fører til anoreksi, har hunnen også en krumbøjet kropsholdning og når hun håndteres, føles hun katatonisk og nogen gange kold på ører og fødder. Hvis hun overlever i et par dage, vil hun udvikle fremtrædende rygrad og hofter, som en konsekvens af tabet af kropsfedt og muskelmasse.
Der er ingen KENDT behandling af drægtighedssyge. Størstedelen af hunnerne mistes.
Forsøger man alligevel at behandle dem, skal behandlingen inkludere glukose (druesukker) tilførsel oralt, samt glukokortikoid indsprøjtninger. Kejsersnit er udelukket, fordi hunnen er for syg til at overleve operationen. Aflivning er en passende løsning for hunner, der lider for længe. Behandling lader til at forlænge lidelserne i stedet for at kurere dem, hvilket bør tages med i overvejelserne, når man vælger mellem at forsøge at behandle eller at aflive.
Da drægtighedssyge næsten altid er fatal, bør man gøre hvad man kan for at forhindre at det udvikler sig i første omgang:
- Avl ikke på overvægtige hunner, kun på velfodrede hunner i god kondition
- Undgå stress, så som transport, udstilling, ændring af foder og mobning fra burkammeraterne under drægtigheden
Gode råd til forebyggelse af drægtighedssyge:
- I de sidste par uger af drægtigheden, kan man med fordel putte lidt druesukker i drikkevandet
- I den sidste tredjedel af drægtigheden kan man give hunnen hindbærblade som et kosttilskud. De indeholder en masse vitaminer, mineraler og antioxidanter. Den vigtigste virkning er dog, at de har anti-inflammatorisk virkning på tarme, blodårer og organer, hvilket er medvirkende til bedre fordøjelse, mindske blødningerne og give lettere fødsler.
OBS: Hvis man giver hindbærblade i STARTEN af drægtigheden, kan det i værste fald få livmoderen til at trække sig sammen, så hunnen abortere.